
/1 H&M strik /2 OEUF bambi hue /3 NUMERO 74 sengehimmel /4 H&M bukser /5 H&M cardigan /6 H&M strik /7 H&M ternede bukser /8 NUMERO 74 moseskurv /9 FABELAB babysvøb /10 H&M merinostrik /11 KONGES SLØJD puslemåtte /12 H&M kashmir hue og futter /13 BABE & TESS bamsejakke /14 H&M bluse /15 NUMERO 74 organizer /16 H&M jakke /17 KONGES SLØJD tæppe /18 H&M jakke
Jeg tænkte et indlæg omkring vores første indkøb til baby kunne være sjovt for jer at læse (måske ikke for dem der ikke lige er gravide eller bare ikke gider læse om børn, men I må gerne komme igen til næste indlæg – som bliver i den vanlige stil på bloggen, jeg lover). Jeg har ikke skænket børnetøj så mange tanker, før min veninde Merete blev gravid. Først lurede vi bare på det hele, og da hun fandt ud af, hun skulle have en dreng, blev vi lidt udfordrede. Det tror jeg faktisk, mange bliver. Ikke at jeg nogensinde ville putte en lille pige i tylskørt, diadem og bling, men der er bare nogle virkelig nuttede ting derude, også selvom man ikke tager førnævnte vej. Og nu skulle der pludselig tænkes anderledes. Den kom vi dog hurtigt over, synes jeg. Og da jeg så pludselig selv var gravid – og endda også med en lille gut, så skulle jeg finde en vej, som passede til vores lille søn(!). Jeg er ikke så meget til crazy print og vilde farver. En dag om fire år, så ender han sikkert i Spiderman fra top til tå, men så længe vi har lidt at sige, må det gerne falde i vores smag også.
Jeg har klikket tingene fra ovenstående collage hjem, det meste er billige sager fra H&M Conscious, mens der også er blevet plads til lidt fra Oeuf og Numero 74. Jeg har faktisk købt flere ting siden da, men det her behøver jo ikke blive det sidste indlæg i den række. Generelt er vi ved at være der på tøjfronten, der mangler måske en 5 stofbleer mere, så vi nærmer os en 30 stykker, derudover nogle body’er, selvom vi så småt er på vej der også. De er bare lidt kedelige at købe og så er sommersæsonen bare ikke så nem, når nu vi skal have os et vinterbarn. Vi var på Malmø-tur med Merete og hendes kæreste og der fik vi shoppet en del virkelig fine sager i blandt andet Lindex. Jeg håber på, vi når en tur igen før baby kommer, så vi måske kan hapse lidt af vinterkollektionen.








