ØNSKESEDLEN

CHANEL VELOUR BOY

IMG_6884 IMG_6885
I længere tid har jeg gået og drømt om en Chanel Boy. Da jeg i sin tid så den første gang, var jeg slet ikke fan – det indrømmer jeg blankt. Jeg er stadig ikke overbevist i alle tilfælde af tasken, men andre gange er de noget af det fineste. Sådan et eksempel ser I ovenfor. En Chanel Velvet Boy i Old Medium. Den er navy med lyseblå og mørkeblå stikninger. Jeg er vild med materialet i velourudgaverne. De får en ekstra dybde, som jeg ikke altid synes lammeskindsudgaverne fx har. Derudover må den gerne være lidt mere crazy – og det må man jo sige denne er. Ikke så safe som en sort – men ikke så crazy som en pink, haha. Jeg har endnu ikke brugt den så meget, vinteren er bare ikke så god til en veloursag, men det skal nok komme. Og jeg glæder mig!


STRIK HUE, PELSPØLSE & FINE LOAFERS

Januar_droemme_velvetsnow.dk
Hue STELLA MCCARTNEY // Jakke ISABEL MARANT // Pelspølse CHARLOTTE SIMONE
Bluse PROENZA SCHOULER // Jeans TOPSHOP // Taske PROENZA SCHOULER
Briller TOM FORD // Loafers GUCCI

Jeg drømmer om alle mulige (og umulige) fine sager for tiden. Også ting jeg reelt aldrig ville hapse alligevel, men det kender I nok godt. Jeg har en lille fin taske på vej, en Proenza Schouler Tiny i ruskind. Dog uden frynser som den ovenfor – som dog også gerne må flytte ind, host. Gucci loafersene ledte jeg længe efter i London, men det var som om de kun havde størrelse 41, og det spiller bare ikke med mine fusser. Online er de dog i lange baner, nu fortryder jeg bare jeg ikke prøvede den lyserøde i åleskind derovre, så jeg havde helt styr på min størrelse, hmm.


BROKADE STOF, FARVEN RØD & ULD

October_velvetsnow.dk
/1 FICUS FOLIUM hos Lubarol /2 H&M TREND /3 CHLOÉ
/4 H&M TREND /5 DRIES VAN NOTEN

Uh, jeg har lavet lidt oktober-ulykker. Jeg har gjort klar til den nye sæson, kan vi vel kalde det. Strik lever jeg stort set i fra nu og til engang i marts/april måned afhængigt af vejret, derfor er det enormt vigtigt for mig, at det er lavet af ordenlige materialer, og her bliver cashmere og uld prioriteret meget højt. Ovenstående rullekrave-sag er derfor helt perfekt i samlingen. Den er fra Ficus Folium, Lubarols eget mærke og er lavet i 30% cashmere og 70% uld. Den fås i grå og creme også, men det blev altså den navy, jeg ikke kunne lade hænge i butikken. Den skal bruges sammen med min nye H&M Trend frakke, som jeg allerede har præsenteret jer for, derudover vil jeg bruge den med jeans og måske med min nye Chloé Faye taske, man skulle da være et skarn, ikke? Ja, jeg lavede weekend-ulykker og venter spændt på den kommer! Dries Van Noten støvlerne er OUT OF THIS WORLD. Jeg dør over dem.

Ps. Har I husket at deltage i min konkurrence om Arne Jacobsens Charlottenborg bord?

Pps. Vinderen af Marc Jacobs parfumen blev Louise! Du har modtaget en mail. Tak fordi I ville være med!


EFTERÅRSØNSKERNE 2015

fall_wishes_velvetsnow.dk
/1 H&M TREND /2 AND OTHER STORIES /3 AND OTHER STORIES
/4 H&M TREND /5 TABITHA SIMMONS /6 SOPHIE BILLE BRAHE

Jeg har allerede shoppet frakke og strik fra ovenstående collage – og jeg kan slet ikke vente med at tage frakken i brug. Den er alt det jeg har ledt efter til denne sæson, og så endda til H&M pris! JUHU! Strikken har jeg allerede brugt mere end en håndfuld gange og den er virkelig den rareste og blødeste! Derudover har jeg lidt “manglet” en grå strik, så den er god på så mange måder. Skoene har jeg i simili-versionen, som jeg har boet lidt i henover sommeren, derfor gad jeg virkelig godt denne fine stribede udgave også.


HVIS JEG VANDT EN MILLION (KONKURRENCE)

Jeg drømmer ret tit om at vinde en stor bunke penge en dag, så da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive et indlæg om, hvad jeg ville gøre, hvis jeg vandt en million kroner i Lotto – så var det jo det nemmeste i verden at ryste alle mine ideer ud af ærmet.

1. Jeg ville købe en Wegner Flagline stol. Det er den ultimative stol for mig, og man sidder jo helt fantastisk i den! Den skulle have et grønt eller hvidt stel, evt. kombineret med stål foroven, lys flagline og en cognac læderpude. Jeg ville også tilføje nogle flere af de møbler, vi sådan lige synes, vi går og mangler – spisebord, spisebordsstole, en sofa, nogle lamper, tæpper osv.

2. Hvis jeg vandt en million i Lotto ville bestikke bestyrelsen i andelsforeningen til at lade os få en vovse, det skulle eventuelt gøres med ovenstående bunke af æltbare vovser, for hold nu op, hvor vil jeg gerne have mig en hund.

3. Jeg ville renovere vores badeværelse. Det er faktisk lavet for meget få år siden, men det er bare slet ikke vores smag. Jeg drømmer om fritstående badekar, smukke spejle, fine klinker og nogle planter hist og her.

4. Jeg ville rejse! Jeg drømmer hede drømme om swimmingpools for tiden, men derudover drømmer jeg om USA, jeg ville starte i New York og drage mod Florida – måske man kunne fylde en mindre container med labert interiør og tage det med sig tilbage over atlanten, hvis man vandt en hel million?

5. Jeg ville betale min studiegæld, så jeg ville være fri som en fugl! Jeg ved godt, det er kedeligt, men det hvor ville det være lækkert ikke at have den hængende i baggrunden.

tumblr_n5rt51yl3y1s033mco1_500

Lotto spiller med Millionærgaranti – der giver alle vindere (også dem med kun fire rigtige) mulighed for at blive millionær, da der trækkes lod om 1 ekstra million pr spil!

Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million i Lotto? Fuldfør sætningen: “Hvis jeg vandt en million i Lotto, ville jeg…” nedenfor, og så bliver du måske den heldige vinder af lækker middag til en værdi af 2.000 DKK! Konkurrencen løber til den 3. september kl. 12.00!

Indlægget er udgivet i samarbejde med Danske Spil


FØDSELSDAGSØNSKER #01

Birthday_wishlist_01_2015_velvetsnow.dk
/1 HOLISTIC sovemaske /2 SOPHIE BILLE BRAHE halskæde /3 FLOS SNOOPY T lampe
/4 SOPHIE BILLE BRAHE øreringe /5 OLIVIA VON HALLE pyjamas

Jeg har fødselsdag om lidt over en måned, og det er jo lige om lidt. Derfor tænker jeg så småt i ønsker. En del af dem er faktisk til boligen, men det er også svært ikke bare at hapse tingene på min vej rundt, så jeg skal arbejde på at vente spændt på, om de måske kunne komme som gave i stedet. Er der andre derude der har samme problem? Jeg er ikke så god til overraskelser generelt og det med at være ude af kontrol, uf. Jeg krydser meget for, at Snoopy lampen bliver min, uh!


HIGH STREET FUND :: H&M LOAFERS

HM_loafers_VelvetSnow.dk
H&M loafers 399,-

Åh, jeg er alt for sent ude med disse, de er nemlig væk i min størrelse i den brune, ÆV! Men jeg deler dem lige med jer alligevel, da de måske er tilbage i jeres størrelse. Generelt ar jeg været for langsom med dem her – for jeg mistede dæleme også dem i hindbærrød i foråret, dem græder jeg næsten endnu mere over, er der nogen derude, der vil af med dem i 37, så skriv endelig!


JAGTEN PÅ DEN SORTE FRAKKE

The_black_coat_search_velvetsnow.dk

/1 STELLA MCCARTNEY /2 STELLA MCCARTNEY /3 THE ROW 
/4 ISABEL MARANT /5 MIH JEANS /6 MARNI

Jeg ønsker mig en sort frakke til den kommende sæson, en der som minimum dækker numsen og ca halvdelen af låret – min favorit længde, som er god til små mennesker som mig, host. Jeg har ikke haft en sort frakke i lang tid, men den kan noget til en del, så den kunne være god at have, dog er det ikke livet om at gøre, det skal være den helt rigtige, ellers gider jeg ikke hapse den i år. Jeg har fundet nogle af mine favoritter, selvom jeg ikke er helt sikker på, at favoritten er i blandt dem. Har I en sort frakke? Hvad gør den til den perfekte? Og hvilken har I?


BOLIGØNSKER JULI

boligoensker_juli_velvetsnow.dk
/1 CATHRINE RABEN DAVIDSEN /2 MICHAEL ANASTASSIADES Tip of The Tongue lampe
/3 GUBI bord
 /4 LIGGESTOLEN bambussofa /5 NORMANN CPH puf
/6 FLOS Snoopy lampe /7 HANS J WEGNER Flaglinestol

Om 10 dage står vi med nøglerne til vores nye lejlighed i hånden. Det kribler i fingrene for at komme i gang. Syv måneder har vi ventet lidt om lidt, det har holdt hårdt og det er lige før, vi ikke kan vente længere – men det er jo så heldigt, at vi snart heller ikke behøver vente længere. UH! Jeg boligshopper i mine tanker i døgndrift for alt for mange penge. Ovenfor ser I drømmene pt, Wegner stolen har jeg drømt om i et par år efterhånden, men med alle de tasker jeg kaster mig frådende over med jævne mellemrum, så ved jeg ikke lige, hvornår den bliver vores. Forhåbentlig en dag. Puffen fra Normann Cph passer perfekt til den sofa, jeg har i tankerne, og så behøver man jo ikke en irriterende chaiselong på den, for så kan man helt selv vælge, hvornår den skal være der. Jeg er vild med den i hele fire farver, men det er måske lidt overkill. Snoopy-lampen viser jeg for jer igen og igen, men den banker mit lille hjerte altså også gevaldigt for.


UDSALGSSHOPPING SS15

Udsalgsshopping_ss15_velvetsnow.dk
/1 ETOILE ISABEL MARANT Clara top /2 ETOILE ISABEL MARANT Cadix bluse
/3 ETOILE ISABEL MARANT Chay bluse /4 ETOILE ISABEL MARANT Connie nederdel
/5 ETOILE ISABEL MARANT Lenny sandaler

Den seneste uges tid har jeg rykket på nogle udsalgssager, det er ved at være final sale eller i hvert fald minimum 30%, vi er ude i. Og lad os være ærlige, det er først der, det bliver rigtig sjovt. Jeg venter på det hele ankommer og derefter tager jeg stilling til, hvad der får lov til at blive, hvis det hele ikke bare er helt fantastisk. Så må jeg eventuelt revurdere mine tanker. Lenny-sandalen brændte jeg varm på første gang jeg så den i et preview i vinter. Hold nu op! Og i bordeaux med messing hardware får de bare lige dét ekstra, som Birkenstock bare ikke rigtigt kan. Derudover har de læderfor, som mine fødder er meget bedre venner med end ruskind. Bluser er noget af det jeg altid synes jeg mangler, når sommeren kommer, derudover er der bare forskel på at være studerende og have et arbejde, udi hvad man kan hoppe i. Derfor har jeg købt lidt af det, som virkelig er Marant-damens force: Lyse, luftige sager med blonder og flæser. Nederdelen drømmer jeg stadig om i blå også, men den er vist pist væk og langt borte, hvis I spotter den, må I meget gerne råbe højt!


JUNI ØNSKER

Juni_oensker_velvetsnow.dk
/1 ISABEL MARANT kjole /2 MARNI taske /3 ETOILE ISABEL MARANT sneakers

Jeg ville elske at springe i dette outfit i dag, eventuelt med en strømpebuks, hvis det ikke kan være anderledes. Marni trunk tasken spøger hos mig endnu, og endda endnu mere i denne tofarvede-slange-version, hold nu magle, hvor er den bare fandens fin! Bart sneaksene i den nye version med sort hælkappe er de pæneste jeg har set, derfor er de røget på ønskesedlen til den nye sæson. Desværre har jeg ikke spottet dem andre steder end hos Matches endnu, og jeg er sådan en, der godt kan lide at have muligheder. Kjolen er på udsalg (YAY!) og ser virkelig klædelig ud. Den ville være perfekt til så mange ting, men den er desværre stadig ret heftig i pris.


ÉTOILE ISABEL MARANT MAPLE LOAFERS

Isabel_Marant_Maple_loafers_VelvetSnow.dkÉTOILE ISABEL MARANT ‘Maple’ loafers

En ting jeg har ventet på, kom på udsalg, er disse fine loafers med gigant-kvaster fra Isabel Marants Étoile linie. De kom i flere forskellige farver, nærmere bestemt de sorte og to forskellige udgaver i brun. Jeg forelskede mig egentlig ret hurtigt i denne version, da den bliver en smule nedtonet i sort, når gigant-kvasterne dingler rundt på snuden. Tænker der måske må være grænser for galskaben eller noget. De er allerede afsendt fra Matches, så jeg glæder mig til de ankommer i næste uge.


STJERNER, EN REJE & NOGET MED EN STRAND

NAP_oensker_velvetsnow.dk_1
/1 SMYTHSON pascover + kuffertmærke /2 EQUIPMENT pyjamas
/3 BYREDO Sunday Cologne /4 HOUSE OF HOLLAND reje

Jeg går og drømmer om et pas-cover, det har jeg gjort længe efterhånden. Men flere af dem jeg har kigget på ønsker jeg mig med tilføjelser udi initialer og lignende, og derfor tager det altså lidt tid at springe ud i det. Ovenstående fra Smythson er virkelig sjov. Jeg er vild med deres sætninger på ting og sager. Og farven er FIN! Rejen er jo bedårende! Jeg spottede den ovre hos Anne Johannsen, og jeg kunne altså ikke leve uden, åh åh.


LAMPER

Lamper_velvetsnow.dk
/1 FLOS Snoopy lampe /2 FLOS IC Lights T1 High /3 FLOS IC Lights T1 Low

En ting der helt sikkert skal investeres i, når vi flytter om to måneder og nogle dage, det er lamper. Vores lejlighed bliver tre gange større, og derfor er der også en hel del mere, der skal lyses op. Jeg har allerede købt en gigantisk standerlampe, som jeg transporterede hjem i cykelkurven, mens min veninde løftede den i den anden ende. Det bliver spændende at flytte, åh gud. Men derudover mangler vi nok nogle mindre lamper rundt omkring. Jeg drømmer om de tre ovenstående. Snoopy-lampen er simpelthen så sød og næsten humoristisk, mens de to andre er små kunstværker i sig selv. Dem gad jeg godt have stående sammen. Ih!


ØNSKERNE SIDST I MAJ

oenskerne_sidst_i_maj_velvetsnow.dk
/1 ZARA bluse /2 NO. 21 nederdel /3 CHANEL taske /4 CÉLINE solbriller /5 H&M kimono

Jeg har faktisk allerede tilføjet et par af sagerne til sommergarderoben herhjemme, mens resten er sager jeg virkelig godt gad smide oveni bunken. No. 21 nederdelen har jeg allerede i sort og nude, mine er dog uden den fine flæse på numsen. Versionen i år ser desværre ret kort ud, sammenlignet med mine (som allerede er ret korte faktisk), derfor er jeg lidt i tvivl om, om den overhovedet kan bruges som nederdel. Jeg er ikke helt klar på nederdel-udenpå-buks-situationen igen. Jeg var der i mine teenageår, det må næsten kunne gøre det. Ikke at man skal sige aldrig. Det er farligt i denne branche.

Kimonoen er en af de ting, jeg allerede har hapset, den blev købt sidste uge i butikken på Amagertorv, nu er den også kommet online og den er altså virkelig fin i deltajerne, tænker den bliver perfekt til højsommeren med shorts og sandaler. Blusens print er noget af det fineste Zara har præsteret i lang tid, hvis du spørger mig. Det kommer også i en maxikjole, som jeg desværre følte jeg blev nødt til at efterlade i butikken, for hvornår skal man egentlig bruge den der “en-strand-i-Thailand-ville-være-perfekt-lige-nu”-kjole? Jeg er i hvert fald for lidt i Thailand. På en strand. Desværre. Derfor købte jeg blusen, som er så fin!


SOVEVÆRELSET

Sovevaerelse_velvetsnow.dk

Natbord PIET HEIN EEK // Tæppe LUCKY BOY SUNDAY // Seng WONDERLAND
Bord EIERMANN 2 // Kontorstol EIERMANN

Lige pt funderer jeg en del over vores kommende soveværelse. Jeg har netop investeret i vores seng for resten af vores liv, sådan føltes det i hvert fald, da jeg sendte betalingen afsted. Av. Men den bliver fantastisk at ligge i, og man bruger jo virkelig meget tid i sin seng, så jeg ser det virkelig som en investering i os selv på et eller andet plan. Derfor går jeg selvfølgelig også og tænker over alle de andre detaljer i rummet, opbevaring, pynt, lys osv. Moodboardet ovenfor viser meget godt, hvor jeg tænker, vi skal henad. Sengen er ret høj og stor, den skal beklædes med stof, derudover skal der laves en sengegavl. Tænker umiddelbart velour men uden knapper i gavlen (dem er jeg nemlig kørt ret død i efterhånden), og så skal sengen højst sandsynligt have nogle andre ben, den kommer dog med nogle andre end dem på billedet deroppe allerede. Lamperne til natbordene er allerede købt på loppemarked, de er i messing og noget så fine, jeg mangler blot at finde nogle skærme. Jeg har allerede to sengetæpper, men da vi går fra en seng på 140 cm til en 180 cm, skal der måske findes et nyt, hvilket jeg ikke er helt glad for, for de hænger altså ikke på træerne de pæne af slagsen.

Der bliver nok noget garderobe i soveværelset, nok ikke det hele, men i hvert fald en del af det, denne gang nok i lukkede skabe. Vi har forelsket os i en Pax-model fra IKEA, så den del er heldigvis nogenlunde på plads. Derudover er der spørgsmål om hvilken farve, væggene skal have, og om der fx skal være kontorplads i soveværelset eller om det skal installeres i spisestuen. Jeg vil gerne have et sted, hvor jeg kan sy, hvor tingene ikke nødvendigvis skal pakkes væk hele tiden, men det kan umiddelbart godt blive lidt svært at finde en løsning på, tror jeg. Desværre. Sidste år købte jeg Lucky Boy Sundays “Sweet Tooth” tæppe og det glæder jeg mig meget til at pakke ud, jeg tænker, det skal være i soveværelset og derfor bliver farvepaletten i rummet generelt nok også inspireret af det. Jeg ønsker mig en messinghattehylde til opbevaring af de tasker, der bruges oftest, så de er nemme at hapse hurtigt med. Jeg skifter nemlig taske stort set dagligt. Men den jeg fandt sidst var desværre i stykker, så jeg er stadig på jagt efter sådan en. Hvilke funktioner har jeres soveværelse? Andet end at I selvfølgelig sover der? Vi får udgang til vores altan i soveværelset, så sengen placeres, så vi får lyset og udsigten med på bedste vis der.


MAJ DRØMME

Maj_droemme_velvetsnow.dk
/1 ZARA /2 H&M /3 BOTTEGA VENETA /4 SOPHIE BILLE BRAHE /5 ISABEL MARANT


MARNI TRUNK I PYTHON

Marni_trunk_velvetsnow.dk
MARNI Trunk i python

Jeg har i et stykke tid været forelsket i Marnis Trunk bag. Den minder tildels en smule om mine PS11’ere fra Proenza Schouler, men den er alligevel helt sin egen. Jeg er faldet over python udgaven, som er virkelig fin. MEN den giver mig også lidt associationer til de helt gamle dametasker, man nemt kunne finde i genbrug for en 10-15 år siden. Endda også i python, og så er ca. 13K altså en slat. Dem i læder er også ret fine, men flere af dem har en ret ond ridse-tendens, som vi kender den fra Célines læder på fx Trio taskerne. Og den er altså en smule ærgerlig. Så pt er jeg en smule i limbo, men forelsket i Trunk er jeg altså. Hvad synes I om modellen? Ps. jeg er VILD med indelingen i tusind rum!


SOFAEN

Sofaen_velvetsnow.dk
/1 ILVA Morris /2 ILVA Stavanger /3 ILVA Montmatre /4 ARNE JACOBSEN Mayor hos &Tradition /5 ARNE JACOBSEN Mayor hos &Tradition /6 SOFAKOMPAGNIET Johan /7 COBBLE HILL /8 SOFAKOMPAGNIET Aston /9 SOFAKOMPAGNIET Ella

Vi taler om at tilføje en ny sofa til vores hybel, når vi flytter. Vi er begge indehavere af hver vores lædersofa, den ene sort, den anden i kernelæder, og vi vil nok gerne have noget i stof i stedet. Noget der er mere hyggeligt end pænt (ikke at den ikke skal være pæn, vel). Men sofaer er lidt svære. Ligesom spiseborde er det. Derfor bliver der også overvejet lidt af hvert. Jeg er vild med velour og har kigget på flere sofaer fra “gamle dage” i velour. Der stod en perfekt en i Nordjylland, men det er lidt svært at fragte sådan en sag hjem med GoMore (de burde lave fragtservice for private derinde også…). Derudover er jeg lidt bange for, om vi vil elske velour i længden? Ikke at det nødvendigvis skal være 10 år, men samtidig er en sofa en stor post på budgettet, som ikke lige sådan bliver skiftet i tide og utide – i hvert fald hvis vi kaster os over Mayor fra Arne Jacobsen, haha.

Jeg er ret vild med de klassiske enkle sofaer i gråt uld også, de ser bare ikke altid lige flyder-agtige ud. Der er også mulighed for en chaiselong sag, og selvom de har flyder for alle pengene er jeg måske ikke helt solgt på ideen. Mit største problem med mange af sofaerne er benene, jeg kan bedst lide benene på Mayor og Stavanger sofaen, mens jeg er virkelig vild med Morris, men slet ikke kan lide benene på den. Derudover er Morris vist forsvundet fra Ilvas sortiment, så måske jeg bare skal skyde en hvid pil efter den med det samme. Hvad lægger I vægt på med jeres sofa? Hvorfor valgte I som I gjorde? Og hvilken har I?


APRIL DRØMME

April_droemme_velvetsnow.dk
/1 MARNI taske /2 GANNI bluse /3 GANNI bukser /4 MANGO loafers

I weekenden var jeg lige ved at lave ulykker med en Marni Trunk taske. Det var en anden farve end den ovenfor (mest fordi jeg har noget der minder lidt for meget om den i collagen allerede), men også fordi den anden bare var noget så fin. Min kæreste var slet ikke enig, og jeg gik hjem med uforrettet sag. Hvilket så endte ud i en sort Trio fra Céline et par dage senere, host. Bukserne fra Ganni spottede jeg for nogle måneder siden på Helene Skytte, der arbejder hos Ganni, de er virkelig fine! Jeg fik dem afprøvet tidligere på ugen efter et ondt tandlægebesøg – og var lige ved at give mig selv dem i “nårh, det er synd for dig”-gave. Men jeg lod dem hænge, og måske fortryder jeg det lidt nu faktisk, æv.

Indlægget indeholder et enkelt affilliatelink


SECOND FEMALE, ÅH ÅH

Second_female_aah_aah_velvetsnow.dk
/1 ELLY skjorte /2 ELLY shorts /3 LOLA kjole /4 EVALI kjole /5 EVERTON shorts /6 SALMON skjorte /7 SALMON nederdel /8 DRIFTY skjorte /9 BERMUDA frakke /10 NERA nederdel /11 NERA skjorte /12 ZINDY t-shirt

Second Female har en virkelig god sæson. Jeg har været nettet tyndt og en også butikkerne til dels, da jeg leder lidt efter sommertøj. Jeg har købt et par shorts, men mangler lidt mere, gerne nogle kjoler, og i den forbindelse har Second Female altså fået mine øjne op. Jeg er vild med deres materialevalg, deres mønstre og ikke mindst deres styles. Priserne kan de fleste også være med på, hvilket jo er virkelig rart. 1, 2, 3 og 4 er på min ønskeseddel, sammen med enten Salmon eller Nera sættet. Åh, det er fine sager!


SPISEBORDSSTOLE

Spisebordsstole_velvetsnow.dk_1/1 Arne Jacobsen ‘Grand Prix’ /2 Arne Jacobsen ‘Dråben’ /3 Arne Jacobsen ‘Myren’ /4 Egon Eiermann ‘SE 68’ /5 Egon Eiermann ‘SE 68’ /6 Hans J. Wegner ‘Y-stol’ /7 Egon Eiermann ‘SE 68’ med armlæn /8 Hans J. Wegner ‘Y-stol’ /9 Ray & Charles Eames ‘DSW’ i glasfiber

Når vi flytter, om de der små 4 måneder (uh, 3 1/2 nu!), så skal vi måske have nye spisebordsstole. Jeg har i forvejen fire Eames DSW’ere i glasfiber (ca. som nummer 9, I kan se mine egne her), men dem har jeg haft i fem år nu, og så kunne det måske godt være tid til en forandring. Men sagen er derudover, at vores spisestue er ret stor, ergo skal vi bruge et bord med plads til mere end fire – og så har vi for få stole.

Vi har talt lidt om forskellige løsninger, fx DSW’erne på den ene side og en form for bænk på den anden, udskiftning af stolene (evt. så de bare bruges andre steder i lejligheden) osv. Ovenfor har jeg samlet mine favoritter på nuværende tidspunkt. Jeg var i lang tid ret vild med Arne-drengens Myre i sort. Grunden til dette er blandt andet, at jeg ikke altid elsker tusind træsorter i en stor pærevælling. Og vi har endnu ikke taget stilling til vores gulv. Det ligner nogenlunde det på øverste billede, omend vores er lakeret. Derfor kunne en sort stol være god, hvis gulvet skal forblive som det er nu. Vi har dog også talt om, om gulvet skal males. Og ved den løsning ender vi jo lidt med frit valg på alle hylder, om stolene så er farvede, i træ eller farvet træ. Egon Eiermanns SE 68 stol er simpelthen så pæn. Designet stammer fra 50’erne, ligesom mange af de andre stole er det altså en gammel sag. Egon Eiermann kan betegnes som Tysklands Arne Jacobsen, og jeg kan godt lide, at de ikke er helt så udbredte i Danmark, som Arne Jacobsen er. Omend dansk design virkelig også kan noget og har mange plusser i min bog.

Det er et svært valg, for vi skal ikke skifte spisebordsstole hvert femte år (host…), man skal sidde godt i dem (Er armlæn nice to have? Need to have? Jeg sidder ret meget i skrædderstilling…) og man skal kunne sidde der længe – fx en hel aften (og måske lidt nat) til middagsselskaber og ting i den dur, I ved. Hvilke stole har I derude? Hvad har I lagt vægt på? Og hvor mange centimeter bordplads kører I pr gæst (er 2 meter bord nok til 8 fx)?


PÆNE PYJAMASER

Desmond_and_Dempsey_pyjamas_velvetsnow.dk
/1 CREAM /2 PALMER /3 CREAM #02 /4 STRIBER & PRIKKER

Jeg har været lidt væk den seneste uges tid. Jeg har simpelthen ikke magtet så meget som at overveje at skrive et indlæg til jer. Faktisk har jeg knap nok kigget på min computer, og det har virkelig været forfriskende. Om jeg kommer til at spytte daglige indlæg ud lige med det samme ved jeg ikke, men her er i hvert fald lidt, jeg går og drømmer om. Pyjamassæt fra Desmond & Dempsey, de er noget af det fineste, jeg har set længe. Dog også lidt pricy desværre. Jeg drømmer lidt om at hapse det stribede/prikkede, men jeg har det allerede lidt vel varmt om natten til lange ærmer, så måske jeg skal kigge forbi igen til efteråret i stedet.


H&M STUDIO SS15 :: KØBENE

H&M_Studio_Ss15_shopping_velvetsnow.dk
/1 SKJORTE /2 BUKSER /3 KIMONO JAKKE
/4 SHORTS /5 SHORTS

I morges måtte jeg lette måsen og cykle til Amagertorv, da H&Ms hjemmeside ikke rigtigt smed Studio SS15 kollektionen online, den er dog kommet online nu og I kan se alle tingene her (og købe dem, juhu!). Jeg fik fat i de ting, jeg ønskede mig og jeg tænkte, jeg ville give en anmeldelse af dem nedenfor.

/1 Silkeskjorten: Den er oversize, men ikke så meget, at man bør size ned. Materialet er silke og den er lavet rigtig lækkert, ligesom den sidder virkelig fint. Pris 499,-.

/2 Bukser med sorte striber langs siden: De er normale i størrelsen, vidde i benene, og de sidder SÅ pænt, ligesom de falder virkelig lækkert. Her er value for money en masse, hvis du spørger mig. Pris 399,-.

/3 Kimono jakke: Mit dyreste køb fra kollektionen til 599, den sidder virkelig godt, er størrelsetilsvarende, synes jeg. Materialet er virkelig lækkert og farverne spiller bare. Kan slet ikke vente med at få den fine jakke luftet!

/4 Stribede shorts: Samme materiale som skjorten, altså silken, virkelig lækkert materiale. Desværre er de lavet om fra showpiecet som havde smock-elastik i toppen, hvilket jeg er lidt ked af, faktisk. De er lidt stive i det og jeg synes, de er små i størrelsen sammenlignet med de navy (/5), som er samme model, men som sidder en hel del løsere. Jeg overvejer, om de måske skal retur, men samtidig er de virkelig fine til jakken. Pris 299,-.

/5 Navy satin shorts: SÅ bløde, velsiddende og bare super rare. Størrelsestilsvarende og selvom materialet ikke er verdens lækreste, så beder prisen heller ikke om det. De koster nemlig kun 199,-, og dem er jeg så glad for, at jeg smed over disken for dem.