TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #57
#01 At Juleskum kun er i butikkerne lidt over en måned endnu.
#02 At priserne med det offentlige for pendlere til/fra nordsjælland stiger helt latterligt i det nye år. Overvejer at tomle.
#03 At den bathbomb der skulle være lækker og lyserød mest af alt lugtede af tis. Men jeg fik da lyserødt badevand.
#04 At min snap med brusende badebombe ikke blev til noget, da min telefon ringede midt i det hele.
#05 At en eller anden analysetype ringer, mens jeg er i karbad, og kun har 4% batteri tilbage.
#06 At jeg ikke kunne få mig til bare at sige nej tak, men endte ud i et “det er helt fint, du ringer i morgen”, hvorefter jeg kom til at blokere nummeret. Nu har jeg dårlig samvittighed.
#07 At jeg ikke kan holde liv i bregner. De er ellers så pæne.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #56
#01 Når man modtager PR-mails, hvor emnefeltet starter med VS: (videresend) eller FW: (forward). Come on. Slet nu lige de tre tegn og virk lidt professionel.
#02 DSBs priser. Man får næsten lyst til at glemme at checke sit rejsekort ud.
#03 Mængden af strik i min kuffert vs mængden af kulde udenfor. Godt jeg snart skal retur til min vintergarderobe.
#04 Mængden af drinks i mit liv (0). Det er foruroligende trist.
#05 Manglen på fine loafers i skind. Heartmades Avanti var noget nær perfekt, men umulig at finde i 37. Jeg har været for sløv.
#06 Jeg efterlod hue og halstørklæde derhjemme i sidste uge. Vi havde jo så meget været bedste venner nu. Fordømt.
#07 Lysten til at shoppe en ny fin taske vs pengene på min konto til den slags fornøjeligheder. Bah.
#08 Skuffelsen over Bridget Jones udseende i seneste film. Ahmen. De kunne have valgt hvem som helst til rollen, man vidste jo alligevel ikke, at det var hende.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #55
#01 Hoppe på det forkerte tog.
#02 Køre for langt med toget.
#03 Pantflasker. Herunder både opbevaring og aflevering af dem.
#04 Hårvask. For dælen det tager lang tid at føne sådan et garn tørt. Tid jeg kunne bruge på så mange meget sjovere ting.
#05 Flødeskum. Med mindre det gemmer sig indeni en kartoffelkage, i så fald er det a-okay.
#06 Når overboen vander planter på altanen og dermed vander hele vores altan oveni (som ikke har nogen planter der skal vandes).
#07 Passagerer uden tålmodig i offentlig transport.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #54
#01 Peter Ingemanns engelsk kundskaber. Det er ham fra Størst og også ham fra Hammerslag.
#02 Den H&M Studio AW16 bluse jeg drømte hede drømme om smuttede for næsen af mig, nu har jeg fanget en, men den er nok for lille (hører den er sygt lille i størrelsen?), nogen derude med en 44 eller 46, hook me up!
#03 Jeg ikke har udsolgt på min salgs-instagram endnu, fordømt. Kom og køb. Haha.
#04 Der stadig er 14 dage til min fødselsdag, kom nu!
#05 Der kun er 14 dage til min fødselsdag. Fuck.
#06 Jeg endnu ikke har et kørekort. Og vi har heller ingen bil, så på den måde haster det ikke.
#07 Cykling i maxikjoler.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #53
#01 Papkasser der hober sig op. Jeg kan selvfølgelig bare lade være med at onlineshoppe.
#02 At man ikke kan unfollowe stories på Instagram. Bare nogle af dem om ikke andet.
#03 Repostede snaps på Instagram stories, ja da, jeg tager dem bare én gang til. For helvede.
#04 At jeg ikke nåede Mig før dig i bio, læste bogen på ferien, og så burde jeg ligesom se filmen.
#05 Hvor svært det er at købe dåbsgave, når man ikke selv er nogens mor. Jeg måtte ty til vejledning hos en veninde.
#06 At jeg skal pakke Ryan Air-håndbagage til fire dage i næste uge. Jeg magter slet ikke at tænke på det faktisk.
#07 At jeg er en lille lort og alle de smukke laaaaange frakker i butikkerne er lidt vel voldsomme på mig. For dælen.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #52
#01 Regnvejr. Det skal lige slappe af. Elsker det dog, når jeg ikke død og pine skal udenfor, det er jo ret hyggeligt så, for dælen.
#02 Hende der Caroline, der nu er med i Robinson og tidligere har været med i Paradise Hotel. Ahmen.
#03 At jeg i går brugte en time af mit liv på at se Robinson. Den får jeg aldrig tilbage.
#04 At jeg endnu ikke er færdig med sæson 2 af SKAM. Min kæreste er svær at lokke og jeg vil bare ikke lave andet.
#05 Min løn grundet 3 ugers ferie. Av for den. Burde sælge hele verden.
#06 Glasskår på cykelstierne.
#07 Hvor hunde-skruk jeg egentlig er. Jeg dør over, vi ikke må have vovse.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #51
#01 Når tandlægen siger ordet rodbehandling. Men heldigvis bare jokede. For helvede. Det ord skal ikke være en del af min konsultation nogensinde igen, fy for den lede.
#02 At der stadig er lidt over tre uger til ferie. I. Can. Do. This.
#03 Udsalg. Jeg har ikke råd.
#04 At vi har levet 9 måneder uden en dørtelefon.
#05 At jeg ikke er millionær. Eller milliardær.
#06 Overboer der sidder på altanen og snakker til kl. 01 om natten på en hverdag – når jeg skal op kl. 06.
#07 Overboer der ryger ud af deres franske altan hver aften, når jeg lige er gået til køjs – så får man lige en dejlig duft direkte indad altanen døren. Adr.
#08 At jeg skal vaccineres. Om en time.
BURGERGUIDE KØBENHAVN :: MINE FAVORITTER
Den bedste burger fås pt hos Jagger på Istedgade 62. Jeg har været der to gange siden åbningen tidligere i foråret, og begge gange var intet mindre end formidable. Dog holder jeg mig fremover fra shoestring-fritterne, for jeg er VILD med bearnaisen Rasmus Oubæk serverer som dip til fritterne, og det dutter simpelthen ikke med de næsten ikke eksisterende shoestrings. Omend de er enormt visuelt appelerende og bestemt ikke smager dårligt, jeg er bare vild med, at der kommer dip med op sammen med min fritte. Burgerne fås i flere forskellige udgaver, jeg har tabt min kærlighed til cheeseburgeren med bacon, den er SKØN! Bollerne bager de på stedet og de er virkelig lækre. Eneste anke jeg har er, at de ikke fylder glasset til randen, men nærmest kun halvt op, når man bestiller milkshake – hallo? Jeg mener dog at have spottet, at glassene sidenhen er blevet skiftet ud, så jeg var måske bare uheldig. Jeg forsøger mig gerne igen en anden gang, for lækker var den milkshake!
Tommis Burger Joint i Kødbyen har i en lang periode ligget ret højt på min burgerliste. Der er ikke rigtigt noget at sætte fingre på hos Tommis, det hele er bare lækkert og det med, at de sågar kan fanges i Malmö er jo bare endnu bedre. Fritterne er henad McDs – tilpas saltede og så er jeg vild med de forskellige typer dip, både dem man tilkøber, men også deres gratis dip-bar, hvor man tager selv. Burgerne hos Tommis er virkelig lækre, bollerne er nogle af de bedste i København, indpakningen og den fine fritte-kurv gør hele oplevelse ekstra fin, ligesom der er gjort særdeles meget ud af indretningen i deres burger joints, og den falder virkelig i min smag, tilpas quirky. Og så har de den samme E.T. plakat som vi sporter herhjemme.
Spisning i K på en lørdag er indimellem lidt af en oplevelse, men shoppeturen skal altså gerne suppleres med noget frokost. En favorit til dén frokost er blevet Bistro Royal på Kongens Nytorv. Bistro Royals lokaler er indbydende, personalet altid smilende, charmerende og ret sjove, og så er jeg ret vild med at indtage frokosten i baren, hvor man næsten sidder uforstyrret med ryggen til alle de andre gæster. Dermed er de max en enkelt sidemand – udover den du selv har valgt, der kan være irriterende. De serverer en frokostburger til den nette sum af 100 kroner, hvilket for de gængse priser i K må siges at være ret formidabelt. Derudover kan man tilkøbe trøffel på sine fritter for 20 kroner (og I siger aldrig nej til trøffelfritter, lov mig det!). Egentlig er fritterne favoritten i denne kombi for mig, men burgeren er bestemt heller ikke dårlig. Man kan bare ikke sige burger, uden at sige fritter, og jeg går ret meget op i kartoflerne. Burgeren er i en lækker biochebolle, lækker bøf (hvis I vil have den gennemstegt, nu det er hakket kød, så sig det evt, for den bliver det ikke automatisk på Bistro Royal). Der er indimellem lidt vel meget sennep i, så man skal ikke være dressingforskrækket (ikke at jeg er det).
En gammel i København, som bestemt ikke skal holdes udenfor. Halifax er placeret ret mange gode steder i byen, fx er den ved Falkoner jo sgi’ god, hvis man alligevel skal i biografen. De tager ikke imod bestilling og der kan altså godt være ventetid hos Halifax flere steder i byen, så kom i god tid og ikke to minutter før du har planer om at indtage din mad. Halifax har mange forskellige burgere, da de modsat fx Bistro Royal kun sælger burgere. Jeg er glad for Lonestar og København, rimeligt simple burgere, uden for meget hurlumhej. Min kæreste er glad for Åmal, en svensk inspireret burger med Bostongurka, som er et ord jeg altid er underholdt af. Halifax har fornylig renoveret menukortet fra ende til anden, blandt andet ved jeg også, at de testede 15 typer kartofler af, før de var tilfredse med kartoflen til deres fritter. De serverer også sweet potato fries, nachos og mashed potatoes, hvis man er til sådan noget. Og salat sågar. Ps. Halifax virker også formidabelt som take out med indtag hjemme i sofaen.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #50
#01 Skiftende vejr og sæsonovergangene (det har jeg vist sagt før)
#02 Malere i vores gård konstant. Vores vinduer bliver pt malet udvendigt og man ved bare aldrig, hvornår man står ansigt til ansigt med en maler udenfor på sit eget badeværelse (som ligger på 3. sal). Åh gud altså.
#03 Kage-torsdag på jobbet. STOP. Jeg forsøger jo at holde mig fra det skidt.
#04 Chanel tasker trækker seriøse penge ud af ens konto, min maj ser mig noget slunken ud, og det er stadig kun april. Køb lige nogle sager ovre på @VelvetSnowSale, please?
#05 En ny uge.
#06 Mø.
#07 Når nye sko smitter af på mine fødder og gør dem sorte.
FILM JEG HAR SET FORNYLIG :: THE JUNGLE BOOK
I weekenden var jeg på Fisketorvet, stedet man lidt hader, men som jeg alligevel elsker at komme – jeg har vel ikke en bachelor i sociologi for ingenting. Vores ærinde kom sig af, at vi ville se Junglebogen og gerne i rigtig fin kvalitet. Jeg kan desværre ikke rigtigt se 3D, men det skal jo ikke gå udover min kæreste, så vi begav os mod IMAX salen i Cinemaxx. Filmen havde jeg ikke de vilde forventninger til, jeg kan knap huske historien fra jeg var barn. Så på den måde skulle det nok gå, det gør det som regel, hvis forventningerne ikke er for store. Et hav af kendte skuespillere stod bag stemmerne i filmen, og det er altid sjovt at gætte lidt med. Blandt andet gemmer Scarlett Johansson sig bag en af figurerne. I starten irriterende det mig en smule, at dyrene talte, men det kom jeg mig heldigvis hurtigt over. Filmen var rigtig flot lavet, der var mange sjove indslag og sjove personligheder i blandt dyrene. Shere Kahn var endnu mere grusom end jeg huskede ham, Mowgli voksede aldrig op og blev voksen (for det er Tarzan der gør det), jeg ventede ellers længe på, det skete og så var Baloo jo bare den sødeste honningglade bjørn i verden, jeg var vild med alle de tricks han brugte for at narre Mowgli til at hjælpe ham med at skaffe honning. I skal se den!
Alle billeder er fra den officielle Junglebook trailer, se den her.
FILM JEG HAR SET FORNYLIG :: LONDON HAS FALLEN
Min kæreste og jeg går i biografen hele tiden ca. Det optimale for os ville egentlig være et årskort, ligesom man fx kan købe i London, for vi kommer der så tit, at det ender med at være en ret stor post på det månedlige budget, host. Senest har vi set London Has Fallen i Falkoner Bio på Frederiksberg. En biograf jeg faktisk indimellem har et lidt stramt forhold til. Man kan jo ikke sidde i skrædderstilling i alle deres sale? Det er helt galt. Men samtidig ligger den virkelig tæt på os, derfor bliver det indimellem der vi ender, og hos Nordisk Film indsamler man jo point ved hvert besøg, så denne tur var faktisk gratis for os, da vi havde opsparet point nok til 2 billetter (wuhu!).
MEN tilbage til filmen. 2 minutter før vi skulle ind fandt jeg ud af, at det var en “2’er”. Der havde altså været en film i rækken, som jeg ikke helt mindes at have set, så det har jeg nok slet ikke. Men vi tog afsted alligevel, og det var faktisk ikke et problem for mig. Filmen handler om en ond, ond mand der vil hævne sig for drab på sin familie via et terrorangreb han udfører i London. Jeg blev faktisk lidt skidt tilpas i starten, da det kom ret tæt på de angreb der i den seneste tid er sket her i Europa. Dette var enormt, politi er infiltreret og alt bliver bombet. Men efterhånden gled det lidt i baggrunden og blev mere en regulær actionfilm – det onde vs det gode. Og alt i alt var jeg fint underholdt. Dog går filmen ikke over i verdenshistorien på min Top 10, desværre. Måske fordi jeg ikke har set den første film – noget med det hvide hus?
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #47
#01 Sæsonskift. Jeg kan slet ikke omstille mig garderobe-wise, ingenting dur.
#02 At mit forholdsvist nye vaffeljern skulle klappe sammen om min tommeltot og efterlade neglen med et (omend ret lille) mærke, æv.
#03 At Instagrams opdatering tydeligvis er gået galt for min iPhone, jeg kan ikke skifte imellem konti og logge ud, selvom flere andre fint kan. Der arbejdes på problemet.
#04 At jeg virkelig burde sælge ud af mine ting, men alle dage for de gode loppemarkeder er dårlige i min kalender.
#05 Og jeg har ret svært ved at vælge ting fra – som burde sælges (send mig en mail hvis der er noget du drømmer om, host).
#06 At påsken er overstået. Jeg er slet ikke færdig med ferie!
#07 At rejser slut juli koster en halv arm. Miami koster det samme som Grækenland. Come on. Jeg vil bare have en liggestol, en swimmingpool og ikke alt for mange børn i min umiddelbare nærhed. Nogen tips derude? Hvor finder man den billige rejse?
#08 Når man solgte en ørering i december, som køber stadig ikke har afhentet.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #46
#01 Lyset i vores badeværelse er sprunget, og vi kan ikke rigtigt få det til at virke. Vores stikkontakter i garderoben dur heller ikke pt.
#02 Jeg er ikke en handymand, det ville ellers være bekvemt.
#03 Vinterferie. Hvorfor har jeg den ikke?
#04 Hovedpine og kvalme.
#05 Jeg glemte at vande vores planter i søndags. Den ugentlige plantevandingsdag.
#06 Jeg magter ikke at sætte mig ind i, om nogen af dem skal have vand oftere end andre, jeg hælder bare et skvæt ned til dem og trykker lidt på jorden først. Nogen tricks?
#07 Deadpool filmens lidt for lamme jokes.
#08 Påsken falder allerede i marts i år. Hvad gør man så i april, når man mangler påsken?
#09 Der er 24 afsnit i hver sæson af Gossip Girl, jeg mangler kun 23 nu, så er jeg helt færdig.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #45
#01 Dem der rydder op midt i udstrækningen til de der hold i fitteren. Hold. Nu. Op.
#02 Når jeg glemmer 3 ud af 5 håndklæder til en vask. For helvede.
#03 Vores nullermænd på gulvet er vokset til hundehvalpe størrelse. Og de rent faktisk går under samme navn herhjemme.
#04 Når førnævnte bare ikke helt er det samme som en rigtig hundehvalp.
#05 Når weekenden går alt for stærkt.
#06 Sofaborde. De findes jo nærmest ikke i flotte udgaver.
#07 Virksomheder der tror de kan få hele verden i markedsføring for en femmer.
#08 De der spillemaskine-online-reklamer. Hvor finder de dog de der folk henne?!
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #44
#01 Curlingbørn
#02 Dem der springer foran i hold-køen i Fitness World. Hold. Nu. Op.
#03 Gammelt bland selv slik
#04 Dem vi er i andelsforening med. Jeg vil bare gerne have en vovse.
#05 Dem der efterlader megasvedige måtter i Fitteren. Medbring da lige et håndklæde, hva?
#06 At man ikke kan få den der marcipan-kanelsnegls-ting i København (har set den ovre på Cathrines Facebook i den seneste tid)
#07 At der ikke findes nogen anstændige brunsvigerbagerier i København. Fordømt.
#08 At jeg solgte min Paris Dallas Chanel-taske. Vræl.
#09 Fastelavnsboller der ser fantastiske ud og bare skuffer helt vildt, når man først får tænderne sat i den. Narrekalorier.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #43
#01 Webshops der ikke besvarer deres kundehenvendelser
#02 Webshops der ikke henter deres returforsendelser, således jeg får pakken retur. Awesome.
#03 Sne
#04 Kystbanen
#05 Når danske Melodi Grand Prix deltagere bruger billeder fra andre folks sociale medier til at “vise” deres eget liv. Tag. Dine. Egne. Billeder.
#06 Paper cuts
#07 At vasketøj og nullermænd aldrig har en ende. Keeps on going. Forever.
#08 Mandage. Også selvom det nu er tirsdag.
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #42
#01 Når der pludselig går en måned, uden jeg har opdateret bloggen
#02 Når jeg så har lidt svært ved at finde ud af, hvad dælen jeg så skal blogge om
#03 Når tiden bare ikke rigtigt har været der til at lave blogindlæg
#04 Når det er mørkt om morgenen, når man tager på job, og mørkt om aftenen når man tager hjem igen
#05 Når M&M’s World i London ikke er en Smarties World
#06 Når alle de allerbedste sager er blevet købt på udsalget i London
#07 Når man ikke engang kan finde en drømmesag hos Chanel
#08 Når man i stedet fylder kufferten med tørshampoo, strømpebukser, lommeletter og sove-t-shirts fra Primark
#09 Når man misser drømmetasken på udsalg for at shoppe i London (og så ingenting finder)
#10 Når man skal hjem fra London og arbejde igen
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #40
#01 Alle de nullermænd der kommer frem, når man hiver alt ud af sine gemmer for at pakke det ned.
#02 At det ikke bare allerede er i morgen over middag, så alt det der flytning var overstået.
#03 At det fra i morgen efter flytning står på fiksning af den gamle lejlighed.
#04 At Danske Fragtmænd bare efterlod en palle med ret dyre designermøbler midt på Nørrebro i 24 timer. Thank God var de der endnu, da jeg fik memoet om deres ankomst. For helvede da også.
#05 At jeg stresser lidt meget oppe i hovedet over flytning, så meget at jeg glemmer alt muligt og har lidt svært ved at huske. Det går vel over igen, ikke?
#06 At jeg ikke har det der badekar fra den nye lejlighed lige her i den gamle, LIGE NU. Ikke at jeg har tid til at ligge i det alligevel.
#07 Flyttekasser bliver jo umanerligt tunge lige meget hvor let jeg prøver at pakke dem? Hvordan gør man?!
Ps. MEN I MORGEN FLYTTER VI! HURRA!
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #39
#01 Modeugen.
#02 Sofa-jagt. It’s a tough job.
#03 Planlægning af tre forskellige typer af håndværkere, åh.
#04 Lugt fra dem der ejede vores bolig før.
#05 Vores egen bruser, åh, hvor jeg glæder mig til en med rigtigt tryk på.
#06 Alle de dersens mænd, der cykler rundt i Nordsjælland og tror de er med i Tour De France, så meget at vi andre knap må være på cykelstierne. Gud fri mig vel.
#07 Mængden af rengøring den nye lejlighed har brug for, omg.
#08 Mængden af efterladte effekter i ny lejlighed, som sælger mener skulle gøre livet nemmere for os. Altankasser og den slags. Åh.
#09 Garderobeskabet der skal vææææk, og som vejer et ondt år (hører til ovennævnte kategori).
Ps. Har fået prakket skabet på elektrikeren, JUHU!
TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #38
#01 Hikke
#02 Regnvejr.
#03 Slutningen på 2. sæson af The Fall.
#04 Jeg har ikke været på sommerferie.
#05 Alle de ting jeg går glip af, hver gang jeg ikke deltager i et loppemarked. Et sandt mekka af fantastiske fund jo.
#06 Hvis sommeren ikke kommer i august og september, når vi endelig får vores altan.
#07 Starte på en ny bog efter den sidste.