FØDSELSBERETNING :: DEL 1

Lad os begynde i starten af oktober. Min graviditet var så småt (host) ved at hænge mig langt ud af halsen. Et par uger forinden var jeg blevet sygemeldt fra job, grundet karpal tunnel syndrom. Mine fingre sov konstant og gjorde virkelig ondt. Det var svært for mig at skrive på computeren – og mit arbejde foregår primært fra den. Min læge anbefalede mig derfor en sygemelding, da jeg var omkring hende, 10 dage før jeg skulle være gået på barsel. Jeg fik mere og mere vand i kroppen. Jeg var rent ud sagt en vandballon.

Mit blodtryk havde løbende drillet lægerne og jordemoderen, og til mit sidste besøg hos jordemoderen den 4. oktober var det alt for højt. Jeg havde ingen protein i blodet, men de ville holde øje med mig, for at sikre sig jeg ikke endte ud med svangerskabsforgiftning. Jeg fik derfor en tid hos en fødselslæge ugen efter.

Men en vigtig ting skulle vi altså lige nå inden termin i starten af november. Et besøg hos familien i Aalborg. Jeg havde ikke været hjemme siden min mamas begravelse i april, så min familie havde slet ikke haft fornøjelsen(!) af min badebold. Vi havde planlagt en spontan tur, som tilfældigvis faldt lige efter besøget hos jordemoderen. Vi tog derop fredag og hjem igen søndag. I bagagen var rejens hospitalstaske. Der var trods alt under en måned fra termin, og min mama fødte for tidligt med både min søster og mig. Derfor ville vi være nogenlunde sikre på, at alt ville være ok, hvis det nu blev en baby født i Jylland. Derfor var autostolen også med, og den fyldte godt op på bagsædet af vores lille Ford KA.

Vel tilbage fra det jyske stod lægetiden for døren, vi ankom på Rigshospitalet, hvor jeg også gik til jordemoder. I starten af min graviditet fik jeg tilbudt et særligt forløb hos en kendt jordemoder på Rigshospitalet, og kom derfor kun enkelt gang på centeret i Aldersrogade. Dette tilbud fik jeg, fordi jeg mistede min mama i april. Fødselslægens første sætning var:”Hvor er den trøje fra?”, sagde han lidt studst til min kæreste. Min kæreste blev befippet og spurgte mig, hvor det nu var, den var fra. Jeg svarede fra ham, Commes des Garcons. Jeg havde givet ham den i fødselsdagsgave, og den faldt åbenbart lige i lægens smag. Den er nu også ret flot, haha. Derefter gik konsultationen i gang, rejen blev scannet igennem, hans vægt var fin og han havde det som blommen i et æg.

Jeg var omkring 36+2, så lægen syntes, det var vel tideligt at sætte mig i gang. Det syntes jeg også, og jeg blev lynhurtigt lidt stram i betrækket. Jeg var slet ikke klar til, at der skulle komme en baby. Jeg havde jo lige sidste omgang fødselsforberedelse samme aften, vi skulle klaregøre alt derhjemme og jeg skulle jo nyde en hel måned med barsel inden den stod på #barselmedbaby. Mit hoved var med andre ord slet ikke klar til at skulle føde lige foreløbigt.

Mit blodtryk blev taget flere gange igen og igen og igen, det var stadig for højt. Vi røg omkring blodprøvetagningen og mine hænder var svulmet op til dobbelt størrelse af alle de blodtryksmålinger. Jeg havde SÅ ondt i dem. Så på den måde var jeg ret klar til at blive alene i mit korpus. Vi fik en tid til tjek igen om lørdagen, vi blev bedt om at troppe op kl. 10.00.

Før vi forlod fødselslægen spurgte min kæreste, om vi skulle medbringe vores ting om lørdagen – for ligesom at være klar til baby? Han svarede: ”Nej nej, det behøver I ikke, I skal ikke være forældre på lørdag”.