BURGERGUIDE KØBENHAVN :: MINE FAVORITTER

Jagger_Fast_Food
Jagger Fast Food

Den bedste burger fås pt hos Jagger på Istedgade 62. Jeg har været der to gange siden åbningen tidligere i foråret, og begge gange var intet mindre end formidable. Dog holder jeg mig fremover fra shoestring-fritterne, for jeg er VILD med bearnaisen Rasmus Oubæk serverer som dip til fritterne, og det dutter simpelthen ikke med de næsten ikke eksisterende shoestrings. Omend de er enormt visuelt appelerende og bestemt ikke smager dårligt, jeg er bare vild med, at der kommer dip med op sammen med min fritte. Burgerne fås i flere forskellige udgaver, jeg har tabt min kærlighed til cheeseburgeren med bacon, den er SKØN! Bollerne bager de på stedet og de er virkelig lækre. Eneste anke jeg har er, at de ikke fylder glasset til randen, men nærmest kun halvt op, når man bestiller milkshake – hallo? Jeg mener dog at have spottet, at glassene sidenhen er blevet skiftet ud, så jeg var måske bare uheldig. Jeg forsøger mig gerne igen en anden gang, for lækker var den milkshake!

Tommis_BurgerJoint_1Tommis Burger Joint

Tommis Burger Joint i Kødbyen har i en lang periode ligget ret højt på min burgerliste. Der er ikke rigtigt noget at sætte fingre på hos Tommis, det hele er bare lækkert og det med, at de sågar kan fanges i Malmö er jo bare endnu bedre. Fritterne er henad McDs – tilpas saltede og så er jeg vild med de forskellige typer dip, både dem man tilkøber, men også deres gratis dip-bar, hvor man tager selv. Burgerne hos Tommis er virkelig lækre, bollerne er nogle af de bedste i København, indpakningen og den fine fritte-kurv gør hele oplevelse ekstra fin, ligesom der er gjort særdeles meget ud af indretningen i deres burger joints, og den falder virkelig i min smag, tilpas quirky. Og så har de den samme E.T. plakat som vi sporter herhjemme.

12145140_834076966714724_1449393703_n
Bistro Royal

Spisning i K på en lørdag er indimellem lidt af en oplevelse, men shoppeturen skal altså gerne suppleres med noget frokost. En favorit til dén frokost er blevet Bistro Royal på Kongens Nytorv. Bistro Royals lokaler er indbydende, personalet altid smilende, charmerende og ret sjove, og så er jeg ret vild med at indtage frokosten i baren, hvor man næsten sidder uforstyrret med ryggen til alle de andre gæster. Dermed er de max en enkelt sidemand – udover den du selv har valgt, der kan være irriterende. De serverer en frokostburger til den nette sum af 100 kroner, hvilket for de gængse priser i K må siges at være ret formidabelt. Derudover kan man tilkøbe trøffel på sine fritter for 20 kroner (og I siger aldrig nej til trøffelfritter, lov mig det!). Egentlig er fritterne favoritten i denne kombi for mig, men burgeren er bestemt heller ikke dårlig. Man kan bare ikke sige burger, uden at sige fritter, og jeg går ret meget op i kartoflerne. Burgeren er i en lækker biochebolle, lækker bøf (hvis I vil have den gennemstegt, nu det er hakket kød, så sig det evt, for den bliver det ikke automatisk på Bistro Royal). Der er indimellem lidt vel meget sennep i, så man skal ikke være dressingforskrækket (ikke at jeg er det).

HalifaxHalifax

En gammel i København, som bestemt ikke skal holdes udenfor. Halifax er placeret ret mange gode steder i byen, fx er den ved Falkoner jo sgi’ god, hvis man alligevel skal i biografen. De tager ikke imod bestilling og der kan altså godt være ventetid hos Halifax flere steder i byen, så kom i god tid og ikke to minutter før du har planer om at indtage din mad. Halifax har mange forskellige burgere, da de modsat fx Bistro Royal kun sælger burgere. Jeg er glad for Lonestar og København, rimeligt simple burgere, uden for meget hurlumhej. Min kæreste er glad for Åmal, en svensk inspireret burger med Bostongurka, som er et ord jeg altid er underholdt af. Halifax har fornylig renoveret menukortet fra ende til anden, blandt andet ved jeg også, at de testede 15 typer kartofler af, før de var tilfredse med kartoflen til deres fritter. De serverer også sweet potato fries, nachos og mashed potatoes, hvis man er til sådan noget. Og salat sågar. Ps. Halifax virker også formidabelt som take out med indtag hjemme i sofaen.

4 Responses

  1. Maja

    Mig og to af mine veninder har oprettet lidt af en burger-bande, vores mission er at finde Københavns bedste burger – vi har været på alle dine ovennævte steder og personligt, synes jeg ikke Halifax kommer i nærheden af at være på en top tre. Slet ikke fedtet, blød og saftig nok.

    Derimod kan jeg anbefale Salon 39 på Frederiksberg og deres burger samt Café Sokkelunds burger. Og Sliders er jeg faktisk også ret vild med.

    27. maj 2016 at 18:36

    • Hej Maja,

      Jeg har selv været omkring Sokkelund, og den var lige ved at komme med, men sagen er faktisk den, at jeg ikke husker burgeren, det var mest fritter og bearnaise jeg mindes, og så dutter det sgu ikke. :D
      Halifax kan noget, ind imellem, andre gange er det for snasket for mig. Men jeg er vild med at spise det foran en omgang X-Factor med vennerne. :D Jagger er min klare favorit i byen pt. Sliders er ikke lige min kop te, og Salon 39 har været fuldt booket de gange jeg har været forbi, desværre.

      27. maj 2016 at 20:47

  2. Mille

    BOSTONGURKA er the shit!!!! Også på en hjemmelavet ristet hotter…ååhh gud jeg kunne spise det med ske :P
    P.s. Not preggo :D

    28. maj 2016 at 21:18

    • HAHAHAHA, jeg er vild med det, Mille! :D Vi må fluks skaffe dig noget Bostongurka!

      30. maj 2016 at 13:59

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.