CHANEL PARIS DALLAS FLAPBAG

Åh åh, there’s a new bag in town! Vi var jo i London henover bededagsferien, og der blev lavet en smule ulykker, host. Jeg var i marts/april på jagt efter en Chanel taske. Jeg havde solgt hele verden og havde nogle drømme, jeg ønskede opfyldt – og det skulle allerhelst være før de steg (endnu engang). Jeg havde fat i hele europa ca. Og tasken var væk. Vræl. Jeg overvejede kort nogle andre modeller, men det var slet ikke der jeg var drømme-wise, og jeg valgte derfor at lade være med at jagte videre.

Lørdag morgen startede vi ud hos Harrods, hvor vi så den ene efter den anden taske. Men ingen af dem gav mig den allerbedste følelse i maven, som jeg havde lovet mig selv, at de skulle. Vi begav os derfor videre ud i verden, og vi endte på Sloane Street (lige i Harrods baghave jo). Vi trissede ind i butikken og en sød ekspedient med italiensk afstamning spurgte os, om hun kunne hjælpe – og det kunne hun da. Host. Jeg nævnte den ene efter den anden, hun kiggede i kælderen (og på loftet, hvis de da havde sådan et, haha), og tastede og tastede i deres systemer. Alt var udsolgt. Jeg fik endda listet, hvor de havde nogle af dem, jeg fandt interessante rundt om i europa (men farverne og størrelserne var bare ikke helt perfekte), jeg var altså klar til at forlade butikken med uforrettet sag endnu engang.

MEN mens den italienske vidunder-ekspedient, Valentina, var i kælderen, måske til mit held, at jeg havde sendt hende derned, for jeg kom i snak med Ali. Ali talte om alle special kollektionerne. Han spurgte, om jeg havde set Paris Salzburg kollektionen, som er lige på trapperne. Med ét kom jeg i tanke om min holy grail, den udsolgte i følge hele London – og jeg blev NØDT til at spørge ham. Jeg beskrev den lystigt for ham: “Den har nitter, formet som CC’er og 5-taller, den har stropper der dingler og den er sort, men den fås også andre farver, den er i calfskin…”, I skulle have hørt mig, den fik ikke for lidt. Ali lyste op: “Oh! I know that one, we have it in black! Just wait a minute, I’ll find it for you”…. Ventetiden var lang. Jeg vidste jo, at de sjældent hev de sager op af kælderen, som jeg drømte om. Men først kom italienske-Valentina op med en denim sag, og dernæst Ali med hele 2(!) af min drømmetaske. Min holy grail. En i sort og en i sort med brun flap. Åh. Jeg var døden nær. Jeg dansede, hvinede og fik også sagt OHMYGAWD nogle gange, nok faktisk mange gange. Jeg var glad. Den var perfekt, vi var det perfekte match. Der gik ikke mange sekunder, før jeg vidste, vi ikke sådan lige kunne skilles ad.

Valentina pakkede mit nye vidunder ned med silkepapir i metervis, med sløjfe bundet omkring og en lille Camelia-blomst på både pose og æske. Jeg fik vidunderet i hånden, og sammen vandrede vi ud på Sloane Street i det Londonske-forår. Min kæreste var med i den anden hånd. Selvfølgelig efterlod jeg ikke bare ham i butikken.