SOMMERFERIEN GÅR PÅ HÆLD
Jeg skal begynde på universitetet igen i morgen, og lige nu magter jeg det slet ikke. Jeg vil bare meget hellere have sommerferie i minimum en måned endnu, måske endda to. Og jeg har altså haft tre måneder, uden dagens gode gerning at lave, that is. Jeg har brugt de sidste par dage rundt i byen på gåture, at holde i hånd, loppemarkeder (se blandt andet her) og på at spise lidt gode sager. Vi har været forbi Siciliansk Is på Skydebanegade, hvor jeg fik to smagsvarianter i en “lille”-udgave. Jeg kastede mig over vanilje og hvid chokolade. Den var virkelig god! Derudover spiste vi fornylig frokost hos Un Mercato ved Torvehallerne. Her fik vi avanceret toast (tåååååst) og rosmarin fritter. Virkelig et fint måltid. Specielt sennepsmayoen kan anbefales. Vi var ikke vilde med basilikummayoen, den var lidt sær. Ketchuppen var rigtig sød og faktisk også virkelig delikat. Fritterne var sprøde, helt perfekte og dejligt saltede. Vi kommer helt sikkert igen! Sådan en omgang kostede 115,- inkl. drikkevarer + dyppelse (10,-).
Ps. Jeg har nedsat sagerne på salgsbloggen, så kig lige forbi, hva?




Åh, det er dejligt at høre, at man ikke er den eneste, der har lyst sommerferie på ubestemt tid. Mit studium starter også i morgen. Meh…
2. september 2013 at 16:48
Jeg magter ikke helt, at det var den sidste lange sommerferie nogensinde. Med mindre jeg ikke finder mig et job selvfølgelig, og det er der jo en risiko for. Bah.
2. september 2013 at 17:25
Muligvis har jeg misset noget, men der bliver skrevet “vi” mange gange efterhånden. Jeg er nysgerrig…
2. september 2013 at 17:22
Hahaha, ja. “Vi” talte en del om smagen af maden, så det blev til vi i indlægget. :D
Det er min kæreste, der spiste is og tåååst med mig. :)
2. september 2013 at 17:27
Åhh jeg starter også i skole igen i morgen, ved virkelig ikke hvor de næsten 3 måneder blev af, men hold op hvor gik det stærkt! Jeg har også lidt svært ved at overskue en rigtig hverdag igen ;-)
2. september 2013 at 21:26
Ja, det bliver en hård omgang at komme i gang igen. Uf.
2. september 2013 at 22:18