ISABEL MARANT LEOPARD CUBA STØVLER
Jeg har lige brugt formiddagen på at fejre, at jeg har fået mig et nyt job. Eller det vil sige, at fejringen startede i går med pizza og øl, og måske også en lille ny jakke. Ahem. Host. Så-stopper-det-vel-også-der. Nej, det gjorde det ikke. For jeg vågnede op til længe eftersøgte Isabel Marant støvler. Og så kom jeg måske nok til at købe dem. Det er leoparddrengene ovenfor. Cuba hedder modellen vist, så vidt jeg er orienteret. De er helt nye og aldrig brugt, og kommer med æske og dustbags, jeg elsker det! Hurra! Jeg kan også putte dem lidt ind under “fødselsdagsgave-til-mig-selv”-boksen, der er nemlig kun et par uger til nu, åh åh. Så er de vist også retfærdiggjort vel rigeligt, ikke…
9 FLUFFY FRAKKER ELLER NOGET I DEN DUR
1. Zalando 2. Zara 3. H&M 4. Monki 5. Topshop
6. H&M 7. Zara 8. Warehouse 9. Zara
Jeg har samlet en bunke af vinterens allerfineste frakker, hvis du spørger mig. Jeg er primært en frakke-pige, når det kommer til vinter overtøj, da jeg cykler byen tynd og ikke gider fryse numsen, mens jeg gør det. Derudover er det bare så fandens fint til kjoler og nederdele, som er mine primære beklædningsdele. Derudover kan jeg godt lide dem lidt sprælske, så sorte frakker er ca. ikke repræsenteret i min garderobe. Jeg har dog én, det er Reese fra Monki som ses her i collagen som nummer 4 i grå. Den bruger jeg dog med en pelskrave i sort og turkis, så den ikke er alt for klassisk og kedelig. Jeg har lovet jer at vise mine egne frakker ved lejlighed, og det indlæg er lige på trapperne, det lover jeg.
Indlægget indeholder affiliate links.
OUTFIT #403
Strik H&M Trend :: T-shirt H&M Basic :: Nederdel H&M Trend
Sandaler Birkenstock :: Taske Céline
CARIN WESTER FOXTAIL PRINT REVA JAKKE
Carin Wester står bag vidunderet her. Det rævehaleprintede(!!!) vidunder. Det er perfektion, intet mindre faktisk. Jeg har drømt om den, siden jeg i vinters spottede den på Columbine Smille, hende den pæne svensken, der blogger, I ved. Den anden dag fik jeg så et lille nys fra hende her om, at Adélie havde fået den hjem. Og jeg bor ligesom lige rundt om hjørnet, så det ville være dumt ikke liiiige at prøve den. Jeg har allerede brugt et par uger på at savle over den online. Men grundet printet ville jeg gerne have mulighed for selv at udvælge min jakke. Vi trissede derfor derover, og da jeg først havde jakken på og havde prøvet de forskellige størrelser, så var løbet jo kørt. Det kunne jeg godt mærke. Jeg prøvede den i både S og M, men den S de havde tilbage kunne jeg ikke lide printet på, den havde en sort lomme, næsten uden rævehale, så jeg holdte mig til de to i M, hvor jeg også bedre kunne lide længden på jakken på mig. Ellers var forskellen ikke stor på de to, så jeg vil anbefale at vælge størrelsen udfra længden i ønsker jer.
H&M PARIS SHOW COLLECTION FW13
Jeg tog her til morgen en lille cykeltur ind til Amagertorv for at pille-rode-rage på H&Ms fine FW13 Paris Show Collection. Den kom i butikkerne her til morgen og der er nogle virkelig fine items i blandt. Jeg hapsede selv to tanktoppe og en oversize strik med skjulte lommer i siden i 100% uld. Hele kollektionen kan købes online, mens udvalgte items også er at finde i butik. Dog ikke alle, så lur også lige online.
Strikken spottede jeg allerede, da den landede på catwalken, den har dog gennemgået et par forandringer, så den er lidt anderledes nu, end dengang. Heldigvis endte butiksversionen med at have de lækre skjulte lommer, som ellers var forsvundet på showroom-udgaven, og da jeg så det blev jeg så glad – for jeg havde næsten grædt snot (ja ja, overdrivelse fremmer forståelsen, I ved), da jeg så de var væk oppe i showroomet. Det var jo mere end rigeligt, at de havde fjernet rullekravedrengen. Klik lige på linket til tank toppene, de er SÅ meget finere IRL end på pack shotsene, jeg siger det bare.
OUTFIT #402
Jakke DIY :: Bluse H&M Everyday :: Nederdel Etoile Isabel Marant
Taske Proenza Schouler :: Støvler Vintage
H&M FW2013 :: TASKEN
Jeg var oppe hos H&M i sidste uge for at belure-og-pille-rode-rage på deres FW13 kollektion. Jeg var allermest forberedt på at begramse ovenstående vidunder, men den var desværre udlånt til et magasin, så derfor var det ikke en mulighed. Satans. Men jeg skulle kun vente få dage, så var den til at pille ved og jeg kunne ikke nøjes med det. Så den kom med mig hjem, so far til test, skal lige greje, om vi skal være sammen forevigt (eller så længe et forhold med en taske nu holder, I ved) eller om den skal retur til butikken. Den stod i 699,-, og min fandt jeg på Amagertorv, hvor jeg begramsede dem alle, før jeg bestemte mig for at hive ovenstående med hjem – den syntes jeg var aller pænest. Der var vel en ca. 8 stk tilbage, da jeg trissede hjem med den her, hvis nogen skulle have samme lyster som mig. Ahem.
OUTFIT #401
Strik Weekday :: Nederdel H&M Trend :: Støvler Chloé
Taske Proenza Schouler :: Tørklæde Louis Vuitton
SOMMERFERIEN GÅR PÅ HÆLD
Jeg skal begynde på universitetet igen i morgen, og lige nu magter jeg det slet ikke. Jeg vil bare meget hellere have sommerferie i minimum en måned endnu, måske endda to. Og jeg har altså haft tre måneder, uden dagens gode gerning at lave, that is. Jeg har brugt de sidste par dage rundt i byen på gåture, at holde i hånd, loppemarkeder (se blandt andet her) og på at spise lidt gode sager. Vi har været forbi Siciliansk Is på Skydebanegade, hvor jeg fik to smagsvarianter i en “lille”-udgave. Jeg kastede mig over vanilje og hvid chokolade. Den var virkelig god! Derudover spiste vi fornylig frokost hos Un Mercato ved Torvehallerne. Her fik vi avanceret toast (tåååååst) og rosmarin fritter. Virkelig et fint måltid. Specielt sennepsmayoen kan anbefales. Vi var ikke vilde med basilikummayoen, den var lidt sær. Ketchuppen var rigtig sød og faktisk også virkelig delikat. Fritterne var sprøde, helt perfekte og dejligt saltede. Vi kommer helt sikkert igen! Sådan en omgang kostede 115,- inkl. drikkevarer + dyppelse (10,-).
Ps. Jeg har nedsat sagerne på salgsbloggen, så kig lige forbi, hva?
OUTFIT #400

Bluse Weekday :: Nederdel H&M Trend :: Sneakers Nike
Taske Proenza Schouler :: Tørklæde Louis Vuitton
Jeg holder søndag for fulde gardiner, hvilket også kan ses på mit vi-handler-ind-og-køber-morgenbrød-outfit ovenfor. Det er endelig ved at være tørklæde-tid igen, og det elsker jeg jo højt. Derfor hev jeg i dag mit elskede ældgamle LV tørklæde frem fra gemmerne igen, det har ikke været fremme i flere måneder, så det var et glædeligt gensyn, kan I tro.
Indlægget indeholder affiliatelink.



































