OUTFIT #479


BY MALENE BIRGER frakke // H&M strik // ZARA nederdel
BY MALENE BIRGER skjorte // JULIE FAGERHOLT HEARTMADE hue
CÉLINE sneakers // CÉLINE taske

2017 går på hæld og vi brugte dagen i går på at trille med barnevognen. Min kæreste arbejder i Nordhavn og bilen stod derude, hvorfor den selvfølgelig skulle hjem igen. Vi endte med at gå en rigtig god lang tur, i en smule regn, men det var så hyggeligt – og Klint sov trygt i barnevognen imens. Da vi nåede ud til bilen og gjorde klar til hjemtur blev vi imidlertid noget skuffede, for autostolen stod da hjemme i stuen. For dælen. Så vi kunne altså ikke rigtigt komme ud af flækken – i hvert fald ikke med baby, og han er trods alt en del af teamet nu. Så Klint og jeg begav os mod Lagkagehuset, hvor den stod på en flaske til ham og en hindbærsnitte (og en børnebolle!) til mig. Det er første gang, jeg er blevet spurgt om sådan en, og han er altså vel lille til sådan en endnu, han ville ikke engang gide skænke den et øje. Men jeg fik alligevel sagt ja, og så spiste jeg den. Haha. Imens kørte farmand hjem til lejligheden efter autostolen, så vi kunne begive os ud i verden sammen. Det blev til en pusling i barnevognen, da Lagkagehuset var ude puslebord, eller i hvert fald uden samlet puslebord, men det gik heldigvis formidabelt også.

Vi begav os i Fields (#centerrotterne), og det blev til en lille merinould buks til mig, men ellers holdt vi os på måtten. Der var en enkelt frakke, jeg jagtede, men uden succes desværre. Jeg mangler reelt set heller ikke frakker. Slet ikke faktisk. Men jeg er VILD med dem.

Vi skal ud og handle det sidste ind, så vi har mad i huset til helligdag i morgen, så vi må hellere komme afsted. Tak for 2017, vi ses i 2018!

JEG ER HER VIST ENDNU…

Lige om lidt er det 2018 og det er snart 3 måneder siden jeg har vist mig her på domænet, i hvert fald i form af et indlæg. Der kom altså lige en baby i vejen, verdens fineste lille baby (hvis du spørger hans forældre). Omend det blegnede en lille smule i går, da han oversked(!) sin mor ved puslebordet. Men indtil da var næsten alt idyl og gode stunder, haha.

Rejen endte med at ankomme 3 uger før tid, men det er en længere historie, som jeg måske deler på et senere tidspunkt. Jeg skal lige greje oppe i mit hoved, om det er noget, jeg vil dele. Men jeg tænker, det kunne være meget hyggeligt, skal lige se, om jeg kan få det hele bikset sammen til jer, hvis det da er noget som I gider læse om?

Tiden går hurtigt herhjemme, hvor kliche det end lyder, så er det svært at følge med. Vores søn har fået navnet Klint og rejen bliver han sjældent kaldt efterhånden. Nu lyder den mere på Klinten, Møffe Bøf, Bøf, Miff Bif, Eksorcisten, Gylpekongen, Bob, Bobsi, Savlebob, Minimand og alt muligt andet i den dur. Vi havde fire ugers barsel med farmand, før han skulle retur på job og de første 1,5 uge blev brugt på hospitalet, først for at få bugt med gulsot og derefter for at få styr på mit blodtryk. Men nu er vi landet godt og trygt hjemme, og vi har efterhånden fået os en rigtig fin hverdag med en form for rutine, så meget som man nu kan have det med en baby. Men han er en af de gode af slagsen, ham Klint, selvom alt jo er en faaaase med sådan en. Han sover rigtig godt, og har henover den seneste uge ladet os sove mellem 8-9,5 time uden opvågninger næsten hver nat. Hvilket jo er en ren luksus i sin selv, det giver i hvert fald mor her et helt andet overskud, end nætterne med afbrudt nattesøvn. Men lad os nu se, det er ikke sikkert det varer ved ret længe – vi nyder det, mens vi kan.

Julen er blevet brugt i både nordjylland hos min familie og selve juleaften herhjemme med min kæreste og hans familie (og Klinten). Nytåret er lige om hjørnet, og den snupper vi hjemme sammen bare os tre. Jeg er ikke den store fan af fyrværkeri, så det passer mig så godt ikke at skulle tage stilling til fest og diverse. Jeg ville bare lige kigge ind og sige at der stadig er liv i mig. Jeg kigger snart ind igen, og indtil da, sig hej til Klint:

BY MALENE BIRGER ARIANNE FRAKKE

En ting der virkelig hober sig op i min garderobe, sæson efter sæson, er frakker og overtøj generelt. I år havde jeg faktisk tænkt, at jeg ikke skulle have noget nyt. Dels fordi jeg er ret gravid, og baby melder sin ankomst om en måneds tid, det gør at mit korpus har en lidt anden form, end det plejer, og hvor jeg ender bagefter ved man jo aldrig. Men også fordi en baby koster knaster. Seriøse knaster. Og vi kylder dem afsted efter den ene og den anden ting, også ting der slet ikke er nødvendige, men bare er skide søde, ja ja, men alligevel. Derfor er min konto altså lidt en slatten affære med jævne mellemrum, og alle de drømme jeg har om ting til mig selv er en smule på stand by, og det gør sig nok gældende for resten af mit liv, host. MEN ovenstående frakke har altså alligevel fundet vej hjem til mig. Jeg prøvede den i sin tid (2015) og måtte desværre forlade den, dengang var den vel lang i forhold til mine tanker om en frakke, og den var ikke så nem at lægge op grundet blomsterne. Derfor droppede jeg den, men den har altså spøgt i mit baghoved lige siden. Jeg fandt den secondhand, men i ubrugt stand og så var jeg ellers jævnt hurtig om at hapse den. Den passer perfekt, bare ikke lige om maven, men det er vel også okay, nu jeg er i 9. måned, haha. Når baby er ekstern om en måneds tid er jeg helt klar til at hoppe i den nye frakke – og det samme er vejret tænker jeg, for det er dæleme allerede blevet køligt udenfor.

KLAR TIL TRILLETURE I DE KØBENHAVNSKE GADER


REKLAME :: Indlægget er udgivet i samarbejde med Smart Buy Glasses

Det her graviditetsshow går lyntjept, og der er ikke meget mere end en måned til jeg skal være nogens mama. Så der bliver virkelig løbet stærkt herhjemme, så vi kan få de sidste ting på plads inden baby melder sin ankomst. Det er mest min kæreste der løber stærkt, da jeg, som I måske så her, er lidt udfordret efterhånden. Men det bliver altså også til noget forberedelse fra min side, jeg har nemlig fået nye solbriller, så jeg ikke får vintersolen for meget i øjnene, når jeg går de Københavnske gader og stræder tynde med rejen i Bugabooen til vinter. Jeg er vild med Célines solbriller, og jeg har haft virkelig mange par efterhånden. Denne gang er det blevet til et par mørkegrønne og brune, så de endda matcher vores spisebord, haha. Modellen hedder Julia og fås som briller også (uh!). Jeg kan lide, at de ikke er for “lette” så de sagtens kan bruges med den tungere vinterbeklædning, som ikke altid er lige god til alle typer solbriller. Farverne er jo oplagte til den kommende sæson, jeg glæder mig allerede til at sætte dem på næsetippen og trille afsted.

REJEBYGGER #07 // KARPAL TUNNEL SYNDROM

Det her indlæg kan meget vel ende med at være det indlæg der tager allerlængst tid i hele bloggens historie at skrive. Jeg har nemlig fået Karpal Tunnel Syndrom i min højre hånd, og den er derfor noget nær ubrugelig. Hvis jeg alligevel bruger den – hvilket jeg selvsagt ikke kan lade være med, så gør det sindssygt ondt, kraften er svært nedsat og derudover summer den konstant. Faktisk gør den efterhånden ondt konstant.

Jeg har været ret forskånet under min graviditet, synes jeg egentlig. Jeg fik vand i benene under vores første sommerferie, og det har jeg døjet løbende med siden. Det eneste der har hjulpet mig der indtil nu er at slappe af, fysioterapi hjalp ikke rigtigt. Og nu har jeg givet lidt op. Der er ikke meget mere end en måned til baby måske melder sin ankomst, så nu bliver der slappet max af. Lige nu er favoritten min daglige middagslur, den er virkelig værdsat.

Men så kom det her hånd-show, og det er desværre blevet værre og værre. Man kan ikke se noget på hånden, den er ikke voldsomt hævet af ødemer eller noget. Men den fungerer altså ikke optimalt mere. Jeg har flere gange foreslået indretning af et Dexter-rum i lejligheden, således min kæreste kunne save armen af. Men han bider sjovt nok ikke rigtigt på den idé. Men den bliver nok også handy nok at have, når baby engang melder sin ankomst, trods alt. Men alle mine barselsplaner er lidt lagt på hylden, jeg havde store planer om at lære at hækle, at sy en hel masse og ikke mindst fikse ting i vores hybel, før baby melder sin ankomst. Men bare det at lave mad og bage til fryseren er udsat, for min hånd gider knap skære en skive brød. Godt man aldrig er sulten som gravid jo.

Jeg er netop i går påbegyndt akupunktur hos Jordemoderhuset på Vesterbro. Dem har vi også brugt flere gange i forbindelse med skanninger. Jeg var afsted for første gang i går og mærkede faktisk allerede der en bedring. I morgen skal jeg afsted igen, og jeg kan næsten ikke vente! Kryds lige fingre (høhø) for at det bliver bedre. For jeg trænger virkelig til en optur, pt magter jeg jo ikke engang at scrolle igennem feedet på Instagram.