FAVORITTER

GANNI SOMMERSHOPPING


Indimellem er jeg en sløv banan. Denne gang handlede det om verdens fineste grønne nederdel med blomsterprint fra Ganni, nærmere bestemt Capella Mesh i verdant green. Og da det gik op for mig, at jeg nok ikke kan leve uden, der var den væk. Over. Alt. Men jeg satte en eftersøgning i gang på Instagram – det har nemlig hjulpet mig før, blandt andet i jagten på den fineste Ganni kimono. Denne gang var jeg også heldig, og en sød følger tippede mig om, at der hang en i min størrelse i Butik Olga i Lemvig, jeg kontaktede dem fluks, men grundet helligdag blev pinen trukket lidt ud. Den blev dog købt og betalt lørdag morgen og er nu på vej til mig. Imellem tiden havde jeg bestilt leopardudgaven, som kun fås i Gannis egne butikker og på deres webshop, hvor I finder den her. Jeg købte den grønne t-shirt hos Boozt, hvor den desværre er udsolgt nu, mens jeg overvejer, om leopard t-shirten skal hjem til mig også, nu må vi lige se, om jeg elsker sættet, når det kommer. Jeg tænker i hvert fald, at det bliver super fint til sommer, og til september, når vi skal 10 dage til New York i sensommervarmen, puh.


WEBSHOP FAVORIT :: MY LEONTINE


LOVECHILD 1979 nederdel // JULIE FAGERHOLT HEARTMADE halstørklæde
HOLISTIC SILK sovemaske // JULIE FAGERHOLT HEARTMADE loafers
LALA BERLIN tørklæde // NOTES DU NORD kimono
JULIE FAGERHOLT HEARTMADE jakke
JULIE FAGERHOLT HEARTMADE skjorte //  JULIE FAGERHOLT HEARTMADE bukser

Jeg kan ret godt lide at onlineshoppe indenfor Danmarks grænser, det er bare nemmere og oftest også hurtigere. En af mine danske favoritter er My Leontine, der er ca. 1 år gammel. Mange af mine favorit brands er repræsenteret, og så er Lily, der ejer butikken, god til at købe de rigtige styles hjem. Det var her jeg i vinter hapsede min Heartmade hue og halstørkædet dertil, som har hængt (og hænger) på mig lige siden, klart et af mine bedste køb denne sæson. Halstørklædet er endda på udsalg til 50% lige nu. Jeg overvejer (stadig), om jeg skal have et Lala Berlin Trinity tørklæde. Det grå er så fint, og vi er ude i klassiker potentiale efterhånden og cashmere er bare det rareste materiale i hele verden.


FINE SAGER FRA ZARA #02


BUKSER // TERNET BLUSE // SWEATSHIRT // FRAKKE

Zara er ikke en butik jeg har tid til at besøge særlig ofte. Desværre, for deres ting kræver ofte et ekstra kig, før de skal med hjem. Men deres funktion med Click & Collect med gratis levering er formidabel, pakken leveres til butikken, jeg prøver sagerne i prøverummet og returnerer det der ikke dur ved kassen med det samme. Så får jeg kun det med hjem, der rent faktisk dur. Derudover er udvalget online bare 100 gange bedre end i butikken. Jeg gad godt hapse fire ovenstående sager, og buksen til sweatshirten ville heller ikke gøre mig noget. Omend jeg virkelig ikke mangler mere hyggetøj, og jeg ville aldrig komme ud i verden i det, det er helt sikkert. Frakken minder om min favorit fra denne vinter, den er dog camel, så en grå ville virkelig godt kunne bruges også. Og prisen er så god jo! Den ternede bluse er noget så yndig, og 199, uh! Nå, nu må vi se, om jeg får kapret noget af det, før det er pist og forsvundet, sådan går det ofte med Zara-sager. Man skal være lyntjep.


H&M TORSDAGSFAVORITTER #04

SKJORTE // JAKKE // TERNET BLUSE
KJOLE // PRIKKET  BLUSE // NEDERDEL

Mine favoritter fra H&Ms nye varer i denne uge, de minder lidt om hinanden, men sådan er det generelt i min garderobe. Jeg har shoppet nederdelen allerede og den er virkelig fin, det samme er prisen. Den prikkede bluse måtte også gerne flytte ind, den kunne være virkelig god til job, uden at være dødkedelig. Den blå kjole kunne jeg godt tøffe rundt i til sommer, omend den nok er for blå til at jeg ville få den på ret mange gange.


{TECH} KOREAN IPHONE COVERS

Koreanske iPhone covers ca. 27 kroner

Jeg har altid et eller andet sært cover på min iPhone, og derfor er jeg også altid på jagt efter det næste, der skal have æren af at pryde min telefon. Nogle bliver længere end andre, og det jeg bruger pt har været på rigtig længe, og det er et af de få, som jeg er vendt tilbage til, selvom det ikke er noget jeg gør særlig tit. Det er Stella McCartneys haj-cover, der i øjeblikket pryder telefonen. Den går desuden under navnet Kødfisken. Jeg faldt over ovenstående covers i en søgning på Aliexpress, jeg trawlede alt igennem der gav bare en smule mening og jeg kunne ikke stå for dem her, så jeg hapsede et der nu er på vej hjem til mig. Hvis nogen af jer derude hedder Lotte kan I jo passende hapse et af dem, der er mærket med jeres navn, haha.


H&M TORSDAGSFAVORITTER #03


Badedragt // Sweatshirt // Skjorte // Bukser
Strik // Jeans // Strik

Det er torsdag, det betyder at weekenden nærmer sig, men det betyder også nye varer hos en af mine favoritter H&M! Jeg har samlet en bunke sager ovenfor, som jeg sagtens kunne klikke hjem. Jeg drømmer lidt om den badedragt der, men da det endnu ikke er bestemt, hvor sommerferien går hen, så er det ikke så aktuelt for mig at shoppe badetøj. Jeansene er virkelig fine, men jeg er sjældent fin i jeans, så de skal lige prøves af, hvis de skal bo hos mig, men farven og snittet kan jeg rigtig godt lide.


H&M TORSDAGSFAVORITTER #02

SKJORTE // STRIK // BLUSE // BUKSER // KJOLE
LOAFERS // BIKINI TOP + TRUSSER // SWEATSHIRT

Mit indlæg er en dag forsinket denne gang, for jeg var faktisk ikke særligt inspireret af H&Ms drop denne torsdag. Men da jeg fik kigget det lidt efter i sømmene var det slet ikke så slemt, der var faktisk flere rigtig fine sager i blandt. Jeg er helt vild med bikinien og den ligger og kukkelurer i min kurv, men jeg ved bare ikke rigtigt om jeg mangler den. Sidste år købte jeg tusind bikinier og det ender jeg sikkert også med i år – især hvis jeg begynder allerede nu. Bukserne kiggede jeg på i Berlin tidligere på måneden, og jeg var lige ved at hapse dem med hjem. Desværre havde jeg ikke tid til at prøve dem, og derfor lod jeg dem hænge i butikken. Jeg må prøve dem, når jeg en dag kommer forbi dem igen.

Min weekend står på fødselsdagsfejring af min kæreste, vi skal spise middag med mine svigerforældre og måske i biografen. Søndag skal bare hygges væk og næste uge skal jeg hjem til Aalborg og besøge min kæreste mama. Hvad står jeres weekend på?


H&M TORSDAGSFAVORITTER #01 + RABATKODE

Bluse / Jakke / Blomstret skjorte / ACDC t-shirt
Ternede bukser / Sorte bukser / Læder overalls


H&M har noget nær altid (siden jeg lærte dem at kende i mine teenageår nuvel) været en favorit. Deres webshop det samme, især nu de ikke længere har ugers leveringstid, men faktisk er blevet lyntjeppe. Derfor har jeg bestemt mig for hver torsdag (såvidt muligt), at samle mine favoritter til jer i et lille indlæg. For som I måske ved, så lander de nye varer i deres webshop om torsdagen – og indimellem skal man faktisk være lidt hurtig, hvis man vil nå at hapse dem. Ovenfor har jeg samlet mine favoritter fra i dag. Der er lidt af hvert og man kan virkelig se på varerne at foråret er på vej! Og det er virkelig tiltrængt, jeg er jævnt træt om morgenen og har virkelig svært ved at slæbe min mås ud af sengen, jeg er sikker på, jeg ikke er den eneste, og lidt blomster og lyse farver vil da virkelig gøre dagen en hel del sjovere, ikke? Jeg har ikke hapset noget selv, endnu, men jeg overvejer den ternede buks og ACDC t-shirten. Åh. HUSK: 10% med 5414!


UDSALGSFAVORITTER JANUAR 2016


/1 SEE BY CHLOÉ /2 SOPHIE BILLE BRAHE (ikke udsalg) /3 CHLOÉ
/4 ROKSANDA /5 NO 21 /6 OSCAR DE LA RENTA 

Egentlig har jeg vist udsalgsshoppet den bunke sager, jeg skulle have fra denne sæson. Det foregik i London, da vi var derovre efter jul og henover nytåret. Men alligevel elsker jeg at browse rundt og finde alle mulige (og umulige) favoritter. Chloé frakken døde jeg længe over, dengang den landede hos NAP, mens min kæreste døde over dens sindssyge pris – jeg forsøgte fluks at retfærdiggøre den (somom.com), og ja, den endte altså aldrig hos mig, for den var for dyr. Men den er ÅH så flot, og nu er der 40% på den. Jeg må dog desværre hoppe over alligevel, men jeg mangler nu altså heller ikke klassiske frakker i det snit. Jeg har vist en fire stykker allerede, det må for dælen være alt rigeligt. Bananen fra SBB er desværre ikke på udsalg, undskyld hvis I føler jer holdt for nar. Den er bare så fandens pæn, at den stadig jagter mig dag og nat, så den fik lige en lille æresplads deroppe i midten. Jeg har (endelig) tilføjet et par No 21 satin mules til min skosamling, mine er dog flade og med similipynt. Men denne orange farve dåner jeg over. Det gjorde jeg også i London, desværre var der sprittusch (!) fra prisnedsætninger på det par i min størrelse, derfor hapsede jeg en anden – og noget mere neutral farve, som jeg sikkert får brugt mere i sidste ende. Der er allerede sneak peek ovre på Instagram (@DitteDegn).


GAVER TIL HENDE :: JULEN 2016

/1 H&M strik /2 LOVECHILD 1979 paraply /3 SOPHIE BILLE BRAHE halskæde /4 SOPHIE BILLE BRAHE ring /5 SOPHIE BILLE BRAHE ørering /6 NEVILLE JACOBS I’M MARC’S DOG bog /7 ELLIES AND IVY Crystal hårbånd /8 BYREDO parfume /9 KANEL hårspænder /10 ELLIES AND IVY Johanna hårbånd

En ting, jeg er enormt dårlig til, er at skrive ønskesedler. De ender altid som totalt urealistiske, da jeg køber alle de ting, der er til at købe for menneskepenge selv. Haps. Så står alle de dyre ting tilbage, og dem skal der spares sammen til. Og så dyre gaver giver vi ikke i min familie. Jeg har været rigtig heldig, at min kæreste har givet mig nogle helt fantastiske gaver ad flere omgange, men det er ikke noget jeg forventer og derfor vil jeg også gerne, at min seddel indeholder ting, som rent faktisk kan betales uden at skulle have den alt for store tegnebog frem. Jeg har forsøgt det ovenfor, men allerede her kommer vi i bekneb, for jeg har købt en del af tingene selv. Derfor er den omdøbt gaver til hende, i stedet for gaver til mig. Haha. I kan måske bruge den som inspiration, hvis I mangler ønsker til dem der spørger jer, eller bare har lyst til at købe en gave til jer selv. Den slags er jeg stor fortaler for, og det gør jeg gerne løbende igennem måneden, man skulle da være et skarn.

Derfor er jeg altså endnu engang næsten på bar bund. Jeg har dog ønsket mig penge i år, da vi tager til London kort efter jul, og der kunne det jo være rart at lave et par udsalgskøb for gavepengene, i stedet for der bliver betalt fuld pris lige før jul. Hvad ønsker I jer til jul?


PODCAST-ANBEFALINGER #01


Kvinden med den tunge kuffert
Sidste afsnit i podcasten “Kvinden med den tunge kuffert” er netop kommet i denne uge, og det har været så nervepirrende af vente på det sidste afsnit fra Krister Moltzen og Tim Hinmans hænder. Jeg har lyttet til afsnittene, så snart de kom ud, og mange af mine podcasts kan nemt få lov at vente lidt, før jeg får dem lyttet. Den er SÅ spændende, vel fortalt og ja, ganske enkelt, en virkelig god historie. Du kan lytte til den lige her og selvfølgelig i podcast app’en på din iPhone.

Fries before guys
Nanna og Josphine står bag den feministiske podcast Fries before guys, og de to skulle åbenbart være pigerne, der gav mig lyst til at lave min egen podcast. Ikke en feministisk en af slagsen, det gør de to piger allerede så godt, at jeg ikke magter at konkurrere med dem, haha. De taler om tåkrummende ting en masse, en enkelt gang så tåkrummende, at jeg var lige ved at slukke, men jeg holdt ud og har nu hørt alle programmerne fra ende til anden. De deler ting, som ikke alle smider ud i æteren, ting man måske ikke engang deler med sine venner eller veninder og de ting, som kan være svære at tale om. Selvom jeg er gammel i deres terminologi, så lytter jeg gladeligt med. Du kan finde dem på Facebook lige her og på podcast app’en på din iPhone.


Nattens Dronning
Nattens Dronning var en podcast, som jeg i første omgang sprang over, selvom jeg meget kort snusede til den. Jeg magtede slet ikke hele “ideen” om en stønner. Haha. Men faktisk endte jeg med, tidligere på ugen, at sluge hele serien, som desværre er virkelig kort, på kun en enkelt dag. Jeg er vild med historien, det blev jeg i hvert fald, da jeg først kom i gang, musikken var forfriskende og ny for mit vedkommende og jeg kunne godt lide inddragelsen af musikken fra de mandlige slagstøjsmusikere, som spiller en meget central rolle i serien. Den kan findes hos DR og i podcast app’en på iPhone.


Anders & Anders
Anders og Anders fortjener egentlig et bedre foto end som så, men det væltende ikke frem med fotos, så det blev dette. Streg det, jeg fandt et andet, som trods alt var bedre, og I slap for det helt dårlige. De to er tilbage, efter mange år fra hinanden og de taler og løst og fast i deres podcast Anders & Anders. Indtil videre kommer der 12 afsnit, men jeg håber på flere, for de 12 er de snart igennem. Senest har Anders Lund Madsens hund Krabat fået hvalpe og rejsen dertil har vi flugt i de forgående afsnit. Anders og Anders er sjove hver for sig, og i kombination er de skide gode. Du kan finde podcasten i app’en og sikkert også online hist og her.


MINE SOPHIE BILLE BRAHE SMYKKER

SOPHIE BILLE BRAHE  Petit Lune halskæde / Dauphin Elisa ørering
Petite Cheval de Mer ørering / Lulu Sapphire ørering / Claire de Lune ørering

Smykker er en “stor” del af min hverdagsgarderobe, men på den måde at de er med mig hver dag. Jeg tager dem på om morgenen og af igen, når jeg kommer hjem. Jeg kan nemlig ikke lide at have mine smykker på, når jeg kommer hjem. Lidt en sær ting, men de ryger lynhurtigt af, sammen med mit ur. Er der mon andre derude, der har det som mig? Hvis jeg kommer afsted uden, føler jeg mig helt forkert og næsten nøgen, men herhjemme generer de mig. Haha. Jeg skifter imellem øreringene, da jeg kun har ét hul i hvert øre, så jeg bliver nødt til at vælge hver morgen, luksusproblem egentlig, men jeg overvejer lidt, om der skal et enkelt hul mere til i det ene øre. Det er en stor beslutning, kan I nok høre.


10 DAGE TIL FERIE

IMG_1962
Bluse FORTE FORTE // Bukser FORTE FORTE
Hat AND OTHER STORIES // Sandaler CÉLINE

Vores sommerferie står så småt for døren, min kæreste fik ferie i går og på fredag er det min tur! Jeg glæder mig som et lille barn, og jeg har i flere uger pakket kufferten inde i mit lille hoved. Jeg har lyst til at købe hele verden, tusind sommerhatte, bikinier, håndklæder, badedyr og nye kjoler, intet mindre kan gøre det, det er nok bare begejstringen for ferie, der hærger min hjerne. Jeg købte ovenstående sæt fra Forte Forte tidligere på udsalgssæsonen, efter jeg havde eyeballet blusen noget så længe i en anden farve og misset den, da muligheden for et helt sæt i den blå farve viste sig, så var der ikke så meget andet at gøre end at swipe kortet og sige “På beløbet, tak!”. Hatten er sidste år og venter spændt på sommerferie, jeg er vild med de skygger den kaster, når solen skinner på den. Sommerhattene er pt holdt på et niveau, hvor samlingen tæller fire, og kun den ene er indkøbt i år. Det klapper jeg mig selv på skulderen over, det har virkelig holdt hårdt, kan I tro.


STRIBET SATIN FRA ROCHAS

Rochas_Satin_Striped_Matches_Fashion_Velvetsnow.dk
Rochas bluse

Udsalgene er startet ca alle steder efterhånden og i månederne op til, der samler jeg alle mine favoritter på de dertil indrettede ønskesedler og wish lists, som butikkerne er så søde at stille til rådighed for deres brugere, host. Jeg har denne smukke, smukke top fra Rochas på listen hos Matches, og jeg drømmer hede drømme om den. Den er virkelig crazy faktisk, men samtidig helt igennem fantastisk. Jeg elsker striberne, materiale valget og ikke mindst den quirky udformning! Desværre elsker jeg ikke prisen, 3K for en lille syg bluse, det er vel hampert for mig pt, også selvom den er flot, stribet og i satin. Måske jeg er heldig den bliver sat lidt ekstra ned?


RABENS SALONER CRANE KIMONO

IMG_0798
Om sommeren er jeg ret glad for kimonoer, de er luftige over et outfit – og enormt nemme bare lige at smide på, og så ser man lidt casual lækker ud, haha. Jeg har en Rabens Saloner kimono fra sidste år i Indochine printet, I kan se den her, og den har jeg nærmest boet i siden jeg købte den sidste år. Derfor kiggede jeg også mod Rabens Saloner i år, da jeg drømte om lidt nyt på kimono-hylden. I år har de igen tryllet med lækkert print og jeg kunne ikke stå for den trane-printede korte kimono. Jeg drømmer om en buks, når udsalget om lidt går i gang, eller måske tunikaen, som ville kunne bruges under kimonoen, uh! Den lange kimono vil jeg gerne have i karry, så det ikke bliver helt det samme, og den ville bare være så fin til sommerferien på Santorini, yay!


CHANEL CANVAS ESPADRILLES

IMG_0405
I flere år har jeg drømt om en fin, fin espadrille fra Chanel. Dog har den helt rigtige aldrig været der, når jeg har stukket snuden omkring en af Chanels butikker. Den helt rigtige var også en gammel sag, den er nemlig helt tilbage fra 2012, med den lave sål og i canvas. Allerhelst den khaki eller den blå. Men dengang var jeg ikke heldig og jeg må indrømme, at det nu faktisk ikke er fordi jeg har jagtet den intenst – jeg kunne sagtens have gjort et bedre job der. Men for et par uger siden faldt jeg over dem, den khaki canvas version fra 2012, med den helt rigtige frynsede kant – og i den rigtige størrelse. Jeg fik dem fluks klikket hjem, og derefter ventede jeg spændt på posten. Rygtet var at netop den kollektion af espadrilles var forfærdelig små i størrelsen, og jeg havde da også sizet 1-2 numre op i forhold til, hvad jeg normalt køber espadrilles i.


H&M TREND SAGER TIL SOMMEREN

HM_Trend_Sommerkoeb_velvetsnow.dk

Sort kimono-agtig maxikjole // Lyseblå bluse med flæser // Bikini top & trusser

Butikkerne bugner med fine sager for tiden – og udsalget er lige om hjørnet, så det er med at holde sig selv lidt i nakken. Derfor har jeg på det seneste primært brugt tiden på at rydde ud i garderoben, i weekenden var jeg på loppemarked på Israels Plads i samarbejde med Tradono, og jeg havde nærmest udsolgt, da jeg pakkede sammen og skulle hjem igen. Hurra! Derudover må man gerne købe H&M Trend – for de gode sager kommer ALDRIG på udsalg og så er der holy grail listen med de ting, man er gået glip af, den må man (læs: jeg) også altså shoppe fra, host. Ovenfor har jeg allerede klikket kjolen og blusen hjem, bikinien savler jeg vældigt over, men jeg synes, trussen er vel lille, det klæder altså ikke min figur, så den får nok lov til at blive, selvom printet er noget så fint! Er I andre også begyndt at lave udsalgs-lister? Jaaah!


H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE SHOPPING

HM_Conscious_Exclusive_ss16_Velvetsnow.dk
Bukser // Shorts // Kjole

Den nye H&M Conscious Exclusive Collection udkom her til morgen, og jeg sad selvfølgelig klar til at smide mine favoritter i kurven! Især den pudderfarvede kjole har jeg haft et godt øje til, siden jeg spottede den fra mange meters afstand til fremvisningen tilbage i marts. Der er små fine svaner på satinstoffet, og andre sager jeg ikke lige husker, men ih, så mange fine detaljer den havde! Jeg har købt to størrelser, så jeg forhåbentlig er sikker på den ene passer, haha. Derudover faldt jeg virkelig for de smukke bukser, de har igen en detaljegrad, der er helt uovertruffen. De er lavet efter et gammelt stykke velourstof, som har givet inspiration til print og stofstrukturen. De har en satinagtig-finish, men alligevel er de matte rundt omkring på de lysere steder, SÅ fint! Jeg ved ikke, om jeg drukner i ben, men de får en chance, for de er simpelthen så pæne! Shortsene har jeg allerede døbt Jesus-shortsene, haha, de minder mig om et eller andet billede fra biblen, hvilket ikke helt passer ind i mit liv ellers, men et par shorts er der altid plads til – også med jesus. Og flotte er de! Se lige farverne! Og der er karry! Karry er altid godt. Kjolen den kære Julia Restoin Roitfeld har på på billedet ville jeg meget gerne have haft, men den var desværre væk. Så hvis nogen derude vil af med en 40 eller 42, så skriv mig gerne en mail!


EN NY MÅDE AT SÆLGE PÅ…

DBA_Plus_Velvetsnow.dk
Annonce

/1 LUCKY BOY SUNDAY Sweet tooth rug /2 ARNE JACOBSEN Charlottenborg bord
/3 SELETTI porcelænsdunk

Tilbage i slutningen af februar var jeg til et event hos DBA, for det første blev der talt en masse om deleøkonomi, Anne Glad var nemlig forbi og holde oplæg for os, men derudover blev der talt om DBAs nye abonnement DBA+. DBA+ koster 29 kroner månedligt og giver brugeren en række ekstra services, blandt andet ekstra synlighed til dine annoncer, rabat på porto og en lækker profil, som du selv kan designe med din egen tekst og profilfoto. Alene den første måned har jeg allerede tjent hjem ved køb af porto ved mine salg, man sparer ca. 10 kroner ved en helt almindelig pakke, og så kan vi jo nemt regne ud, at der ikke skal sælges mange ting, før de 29 kroner er tjent ind igen. Jeg opretter løbende ting derinde, da DBA virkelig er god til salg af interiør-sager af diverse afskygninger. Jeg har fx solgt to hattehylder og nogle udgåede Royal Copenhagen ting allerede. Lige nu har jeg et Lucky Boy Sunday tæppe, en Seletti porcelænssag og ikke mindst et Arne Jacobsen Charlottenborg bord til salg, klik ind forbi min profil og se (læs: køb) sagerne lige her. Jeg fylder op løbende, så følg endelig med! Og så er jeg jo jyde og ret vant til selv at prutte om prisen, det er I derfor også velkomne til!


FAVORIT :: SELF PORTRAIT

Self_Portrait_Kjoler_VelvetSnow.dk
/1 DUEBLÅ BLONDEKJOLE /2 HVID MAXIKJOLE MED BLONDE /3 SORT MIDIKJOLE MED BLONDE OVERDEL /4 LYSEBLÅ COCKTAILKJOLE /5 NAVY HELBLONDE KJOLE /6 HVID MIDIKJOLE I BLONDE MED SORT BÅND /7 SORT MIDIKJOLE MED STROPPER /8 MAXIKJOLE I NAVY HELBLONDE

Jeg er helt vild med kjolerne fra Self Portrait. De er virkelig gennemførte ned til mindste detalje, farverne spiller og så er priserne ikke helt urimelige i forhold til detaljearbejdet på dem. Jeg ville elske at bære en til et sommerbryllup, hvis vi da ellers var inviteret til sådan et. Mine favoritter fra collagen er især nummer 1, 2, 3 og 5. Kjolerne fås på mærkets egen side, som I finder her, hos Matches og hos Net A Porter.


SOMMERFERIEN ER BOOKET

vacation_booked_velvetsnow.dk
/1 NO. 21 /2 MAISON MICHEL /3 OLGA RAVN /4 PLUMO /5 NO. 21

Vi har booket sommerferien for 2016. Vi rejser 14 dage afsted til Santorini, og jeg kan SLET ikke vente til sol, sommer, swimmingpool, strand, doughtnut-baderinge, sandaler, god mad, vin, drinks og ikke mindst til at holde min kæreste ekstra meget i hånden. Det bliver formidabelt, intet mindre. Jeg gad godt smide ovenstående bunke i kufferten, det kunne jo være en fantastisk prik over i’et.


H&M STUDIO COLLECTION SS16

H&M_Studio_Collection_SS16_VelvetSnow.dk
H&Ms Studio kollektion lander i butikkerne i næste uge, nærmere bestemt den 25. februar. Jeg har samlet mine favoritter i collagen ovenfor. Jeg drømmer om forår og sommer og det kommer mine køb nok til dels til at bære bræg af. Omend det også er dejligt at købe ting, man kan tage i brug med det samme. Derfor skal jeg også helst handles fornuftigt, når jeg smider bøjler over armen eller kyler ting i min virtuelle kurv. Har I udset jer nogle favoritter?


BEAUTY FAVORITTERNE :: FEBRUAR 2016

Skoenhedsfavoritter_Feb_2016_VelvetSnow.dk
/1 CND Rouge Rite neglelak /2 GOSH Giant Blush /3 NARS blush i Orgasm, Deep Throat & Amour /4 CHLOÉ Love parfume /5 MAC pensler /6 TWEEZERMAN pincet /7 APOTEKET Guld negleklipper/8 GOSH Gel til brynene /9 GOSH Lipstain /10 GOSH No Limit Mascara


JENNY & JENS’ SAMMYROSE.SE

Vinyl_Guy_VelvetSnow.dk_velvetsnowhome
Engang i december skulle der tænkes på julegaver her i det lille hjem, men der blev samtidig også tænkt virkelig meget på nye sager til boligen. Jeg var blevet forelsket i Vinyl Guy fra SammyRose. En side som Jenny fra Do’s Family står bag. En blog, som mange af jer sikkert kender i forvejen. Jeg har fulgt betaget med i deres fantastiske smålandske univers i mange år. Jeg drømmer hede drømme om deres fine vitrineskab, som hendes mand Jens har designet printet til. Det er jo noget så fint. Så da de åbnede deres lille webshop med et my af universet sidste år, så tænkte jeg ikke så længe. Vinyl Guy skulle flytte ind. Og det gjorde han så – som min kærestes julegave, så snedigt kan den slags gøres. Haha. Vi har et nyt print på vej derfra, kan I mon gætte hvilket?