BABY

TIDEN FLYVER…

… Og pludselig er der gået over en måned siden jeg bloggede sidst. Livet stryger forbi, og jeg når heldigvis at få det meste med. Omend jeg også bruger en ret stor del af det på at sove. Jeg er i 7. måned udi at være #rejebygger. Og det går virkelig stærkt, jeg kan ikke helt følge med faktisk. Vi får flere og flere ting fikset derhjemme, som gerne skulle være nogenlunde klar, før baby melder sin ankomst, vi har blandt andet fået tørretumbler og købt kommode til puslebord. Det er også samlet – efter et lille hack, da skufferne sad skævt. Heldigvis kunne vi selv bore nye og fikse det den vej. Vi har også købt mægtig meget af det nødvendige, men jeg synes stadig, der mangler en hel del. Vi har dog gang i meget af det, så det kommer nok lige så stille.

Jeg begyndte til fødselsforberedelse hos APA på Østerbro i går, og det glæder jeg mig meget til at bruge de næste 8 tirsdag aftener på. Jeg har overvejet at kyle noget gravidyoga indover, men som en ikke-yoga-udøvende person på normal basis er det lidt grænseoverskridende for mig, hvilket fødselsforberedelse også var, så måske den bare skal overskrides. Jeg er desuden begyndt at tælle ned til barsel (hvem forsøger jeg at narre, det har jeg gjort siden før min sommerferie) og jeg har kun 27 arbejdsdage tilbage. JUHU! Jeg har smidt lidt ferie oveni, så det bliver helt perfekt.

Rejebygningen er altså i fuld gang herhjemme, både i maven og i huset. Jeg har endda lagt lidt sager i puslebordet, selvom det stadig mangler at blive malet. Men ting tager tid, vi skal nok nå det hele, tænker jeg, og hvis ikke, så går det også nok.


REJEBYGGER #03 :: SHOPPING


/1 H&M strik /2 OEUF bambi hue /3 NUMERO 74 sengehimmel /4 H&M bukser /5 H&M cardigan /6 H&M strik /7 H&M ternede bukser /8 NUMERO 74 moseskurv /9 FABELAB babysvøb /10 H&M merinostrik /11 KONGES SLØJD puslemåtte /12 H&M kashmir hue og futter /13 BABE & TESS bamsejakke /14 H&M bluse /15 NUMERO 74 organizer /16 H&M jakke /17 KONGES SLØJD tæppe /18 H&M jakke

Jeg tænkte et indlæg omkring vores første indkøb til baby kunne være sjovt for jer at læse (måske ikke for dem der ikke lige er gravide eller bare ikke gider læse om børn, men I må gerne komme igen til næste indlæg – som bliver i den vanlige stil på bloggen, jeg lover). Jeg har ikke skænket børnetøj så mange tanker, før min veninde Merete blev gravid. Først lurede vi bare på det hele, og da hun fandt ud af, hun skulle have en dreng, blev vi lidt udfordrede. Det tror jeg faktisk, mange bliver. Ikke at jeg nogensinde ville putte en lille pige i tylskørt, diadem og bling, men der er bare nogle virkelig nuttede ting derude, også selvom man ikke tager førnævnte vej. Og nu skulle der pludselig tænkes anderledes. Den kom vi dog hurtigt over, synes jeg. Og da jeg så pludselig selv var gravid – og endda også med en lille gut, så skulle jeg finde en vej, som passede til vores lille søn(!). Jeg er ikke så meget til crazy print og vilde farver. En dag om fire år, så ender han sikkert i Spiderman fra top til tå, men så længe vi har lidt at sige, må det gerne falde i vores smag også.

Jeg har klikket tingene fra ovenstående collage hjem, det meste er billige sager fra H&M Conscious, mens der også er blevet plads til lidt fra Oeuf og Numero 74. Jeg har faktisk købt flere ting siden da, men det her behøver jo ikke blive det sidste indlæg i den række. Generelt er vi ved at være der på tøjfronten, der mangler måske en 5 stofbleer mere, så vi nærmer os en 30 stykker, derudover nogle body’er, selvom vi så småt er på vej der også. De er bare lidt kedelige at købe og så er sommersæsonen bare ikke så nem, når nu vi skal have os et vinterbarn. Vi var på Malmø-tur med Merete og hendes kæreste og der fik vi shoppet en del virkelig fine sager i blandt andet Lindex. Jeg håber på, vi når en tur igen før baby kommer, så vi måske kan hapse lidt af vinterkollektionen.


REJEBYGGER #02 :: DEN FØRSTE TID

Februar var næsten slut, det var koldt og vådt, men ikke en rigtig vinter, som dem jeg husker, fra jeg var barn. Jeg var svimmel og havde lidt kvalme, det var typiske influenzategn, og min kæreste havde lige været turen igennem. Jeg måtte hjem under dynen. Men som dagen gik tænkte jeg en del, det var måske ikke bare influenza, min menstruation var nogle dage over tid. Måske jeg i virkeligheden var gravid. Jeg smuttede omkring en Matas og købte en test. Der var en streg, måske “halvanden” – for nummer to var altså lidt utydelig, de lignede ikke just hinanden, så jeg var i tvivl, var den mon positiv? Neej, vel? Jeg købte derfor en ekstra pakke med hele 2 styks på apoteket. Der var igen to streger, to lige tykke streger. Den var sgu god nok.

Dagen efter de positive tests skulle jeg hjem til min mama, vi havde den bedste weekend og her var vi blandt andet ude og shoppe og spise  en lækker frokost, præcis som vi ofte gjorde det, før min mama blev syg. Det var en skøn weekend at have sammen og især at se tilbage på nu. Men jeg havde også vildt lyst til at fortælle hende om det hele. Men jeg var kun i 5. uge, så det var lidt tidligt, også når abortrisikoen er ret overhængende de første tre måneder. Jeg tænkte egentlig, at vi ville vente til efter nakkefoldsskanningen, men min mamas sygdom-und-alles gjorde det ret svært for mig at vente. Så i 6. uge bestilte vi tid til en tidlig skanning, vi ville gerne lige tjekke, at der var hjerteblink, så vi var en smule mere sikre, før jeg kunne dele det med min mama. Det var der heldigvis og alt så ud som det skulle.

To uger efter havde jeg første tid ved lægen. Hun spurgte, i runden af de tusind spørgsmål de har, om der var noget psykisk der kunne spille ind under graviditeten. Og der brød jeg sammen. På daværende tidspunkt havde jeg brugt noget nær det sidste halve år på at græde. I tide og utide. På jobbet, i badet, i mørket om aftenen i sengen. Jeg vidste godt, at min mama var terminalpatient, det er nu engang det en ALS-diagnose gør ved en. Hun var tilknyttet Palliativt team. Hun kunne blive indlagt med et enkelt ring til hospitalet og der var fri bar i den medicin, hun nu skulle få brug for. Der var ligesom ingen vej tilbage – men derfra og til at forstå det, og ikke mindst forstå betydningen af, at min mama måske snart var væk, der var alligevel et stykke, og der var jeg ikke endnu. Min mama var syg, men ikke værre end hun var en måned tidligere. Mine tanker kredsede om, at hun da selvfølgelig ville være her til at møde den lille ny til november, i det mindste. Jeg havde end ikke overvejet, at hun skulle herfra før det. Min læge mente helt bestemt, at jeg skulle sige det til hende, så snart jeg fik muligheden og ikke vente længere, blot fordi jeg var bange for diverse risici.

Jeg fortalte det til min mama allerede dagen efter, da jeg var på besøg. Hun fik Rejen at se på det lille skanningsbillede, hvor der ikke var andet end en lille bitte reje, men omend den fineste reje hun nogensinde fik at se. Hun sagde fluks og meget glad, “jeg skal være bedstemor”, og hun fortsatte: “jeg tror, det er en lille pige”.  Min mama har altid sagt, at hun ville kaldes bedstemor, for det var jo den bedste af dem alle sammen.

Mama fik ikke ret, Rejen er en lille dreng, og det får jeg desværre aldrig muligheden for at fortælle hende. <3