BABY

REJEBYGGER #07 // KARPAL TUNNEL SYNDROM

Det her indlæg kan meget vel ende med at være det indlæg der tager allerlængst tid i hele bloggens historie at skrive. Jeg har nemlig fået Karpal Tunnel Syndrom i min højre hånd, og den er derfor noget nær ubrugelig. Hvis jeg alligevel bruger den – hvilket jeg selvsagt ikke kan lade være med, så gør det sindssygt ondt, kraften er svært nedsat og derudover summer den konstant. Faktisk gør den efterhånden ondt konstant.

Jeg har været ret forskånet under min graviditet, synes jeg egentlig. Jeg fik vand i benene under vores første sommerferie, og det har jeg døjet løbende med siden. Det eneste der har hjulpet mig der indtil nu er at slappe af, fysioterapi hjalp ikke rigtigt. Og nu har jeg givet lidt op. Der er ikke meget mere end en måned til baby måske melder sin ankomst, så nu bliver der slappet max af. Lige nu er favoritten min daglige middagslur, den er virkelig værdsat.

Men så kom det her hånd-show, og det er desværre blevet værre og værre. Man kan ikke se noget på hånden, den er ikke voldsomt hævet af ødemer eller noget. Men den fungerer altså ikke optimalt mere. Jeg har flere gange foreslået indretning af et Dexter-rum i lejligheden, således min kæreste kunne save armen af. Men han bider sjovt nok ikke rigtigt på den idé. Men den bliver nok også handy nok at have, når baby engang melder sin ankomst, trods alt. Men alle mine barselsplaner er lidt lagt på hylden, jeg havde store planer om at lære at hækle, at sy en hel masse og ikke mindst fikse ting i vores hybel, før baby melder sin ankomst. Men bare det at lave mad og bage til fryseren er udsat, for min hånd gider knap skære en skive brød. Godt man aldrig er sulten som gravid jo.

Jeg er netop i går påbegyndt akupunktur hos Jordemoderhuset på Vesterbro. Dem har vi også brugt flere gange i forbindelse med skanninger. Jeg var afsted for første gang i går og mærkede faktisk allerede der en bedring. I morgen skal jeg afsted igen, og jeg kan næsten ikke vente! Kryds lige fingre (høhø) for at det bliver bedre. For jeg trænger virkelig til en optur, pt magter jeg jo ikke engang at scrolle igennem feedet på Instagram.


REJEBYGGER #05 // DE SENESTE KØB

/1 Karry strik /2 Dinosaurus rygsæk /3 Panda strik /4 Grå strikbuks /5 Blå strikbukser /6 Karry dunjakke /7 Stribet heldragt /8 Blå strik /9 Bomuldsbluser /10 Grå plaid /11 Oops sweater /12 Bomuldsbodyer /13 Camel plaid /14 Bluse med vaskebjørne /15 Blå strikbukser /16 Karry cardigan /17 Prikkede karry bukser 

De nye kollektioner til baby (og ja også os da) er så småt begyndt at lande på hylderne. Og det har gjort, at jeg har shoppet lidt mere til baby. Jeg har både tænkt i den tid, hvor han ankommer, men også lidt fremadrettet, så størrelserne er fordelt jævnt henover det første leveår ca. Jeg ved godt, det måske er tidligt at købe større størrelser, men jeg kan lide, for det første, at være forberedt og for det andet, ved jeg jo ikke, om der er pæne ting næste sæson. Desuden har jeg udelukkende (undtagen en dødpæn cardigan med en lama på) købt budget ting, så det er ikke de voldsomme udskrivninger til det, heldigvis. I kan nok se, hvilke farver rejens garderobe primært kommer til at indeholde, haha, især karry er en favorit, sammen med grå og blåt, samt lidt brunt, creme og grønt.


REJEBYGGER #04 :: HVORDAN ER DET GÅET INDTIL NU?

Jeg er nu snart overstået 7. måned i min graviditet, og jeg har stadig ikke helt forstået, at der faktisk kommer en baby ud af det her i den anden ende. Vi glæder os virkelig meget, men helt virkeligt føles det ikke endnu, haha. Jeg har ikke lavet noter uge for uge, men lidt er det da blevet til, og det tænkte jeg, jeg ville dele med jer.

Uge 0-4:
Februar brugte jeg i Nordjylland, næsten hele måneden var jeg hos min mama, der skulle flytte på plejehjem. Hun flyttede også i december, hvor min kæreste og jeg var hjemme og stå for det, den gang var hun indlagt og derfor blev tingene slet ikke sorteret. De blev bare pakket ned og afsted med flyttemændene blev de sendt. Derfor skulle der sorteres grundigt denne gang, både fordi mama ville få langt mindre plads (og ingen loft og redskabsskur), og også fordi hun altså havde boet 17 år i den gamle lejlighed. Jeg viede derfor min tid til at “flytte derover” og hjælpe med det hele. Dagstimerne stod primært på pakning og sortering, mens aftenen og lidt af natten stod på arbejde. Det hele skulle jo passes ind, det koster alligevel en slat hvis der skal holdes fri i sådanne tre uger. I starten af februar faldt jeg over mine gamle babysko, og jeg postede et billede af dem på Instagram, før de blev pakket ned sammen med de andre ting, der skulle med mig hjem.

Flere troede fluks, at jeg var gravid, men det var jeg bestemt ikke og jeg fejede dem hurtigt væk – den slags stod ikke lige for døren hos os, pt handlede det hele mest om, at min elskede mama var syg. Men tiden gik og vi blev klar til at flytte min mama afsted mod plejehjemmet. Den weekend det skulle ske kom min kæreste og mine svigerforældre til Aalborg for at hjælpe med flytningen – og i denne weekend blev vores lille reje altså til. I kan læse om, hvordan jeg fandt ud af, at jeg var gravid lige her, og det var ca. omkring 4+3 jeg fandt ud af den lille overraskelse. Allerede en uge efter jeg fandt ud af det delte jeg nyheden med Meme, hun var selv gravid, og derudover havde jeg bare brug for at dele det med nogen, haha.

Uge 5-10
I 7. uge bookede vi tid til en tidlig scanning, vi ville gerne vide, om alt var som det skulle være og at der rent faktisk var liv. Jeg havde et stort ønske om at dele det med min mama, og gerne så snart som muligt, da det var svært at vide, hvor længe vi havde hende endnu, omend jeg slet ikke tænkte, hun ikke ville nå at møde baby. Alt var fint til scanningen, der var et fint lille hjerteblink og en lillebitte bønne at se på billederne. Vi fejrede med Chicks by Chicks på Vesterbro Torv. Haha. Jeg mærkede endnu intet til graviditeten og havde det faktisk ret formidabelt.

Da jeg var 7+4 delte jeg nyheden med min mama, jeg havde dagen før været hos lægen første gang, og hun syntes bestemt jeg skulle dele det, så det gjorde jeg og jeg havde den lille blinkende bønne med på scanningsbilledet, selvom det ikke ligefrem var i nærheden af at ligne en baby, så var det så dejligt at kunne vise hende det. Da jeg var 9+4 mistede jeg min mama, præcis 14 dage efter jeg havde givet hende den gode nyhed. Hun havde selv nået at dele den med nogle venner og jeg er glad for, hun fik den mulighed.

Efter første lægebesøg fik jeg besked om, at min blodtype er rhesus negativ og jeg derfor skal have tjekket hvilken blodtype baby er, og have et par sprøjter så min krop ikke danner antistoffer mod baby, hvis han har en positiv blodtype.

Uge 11-12
Påsken brugte vi i Berlin, i hvert fald starten af den, vi havde nemlig booket en tur med afgang dagen efter min mamas død. Denne var booket før vi vidste det var så tæt på, og da hun døde torsdag, besluttede vi, at vi ville tage afsted alligevel. Det ved jeg, hun ville have ønsket og derudover kunne jeg ligeså vel være ødelagt i Berlin som på Nørrebro. Sekundet jeg satte mine fødder på tysk jord blev jeg så forkølet og feberramt som jeg sjældent før har været. Vi havde alligevel nogle virkelig gode dage trods omstændighederne, og vi hyggede os. Det var dejligt bare at være sammen med min kæreste og bruge tiden sammen. Jeg mærkede ikke meget til rejen, ingenting faktisk, omend jeg med tiden var blevet noget mere forpustet end jeg plejer at være af fx almindelig gang på trapper, haha.

Da vi kom hjem stod den på begravelse i Nordjylland, min kæreste og mine svigerforældre tog med derop. Dagen var noget så fin, det silede ned hele dagen, fra solen stod op til den gik ned – omend vi ikke så den den dag. Det gav en sær form for mening, nu min allerfineste mama skulle herfra. Der var blomster over det hele og mange af mine søde veninder havde sendt blomster afsted, og flere af dem mødte også op til begravelsen. Min mama har altid sat en ære i at lære mine veninder at kende og hjælpe dem hun kunne, hvis nogen havde brug for en hjælpende hånd eller en ferm hånd med en sytråd. Jeg mindes, at jeg sov helt vildt meget i disse dage, jeg meldte også pas på gåturen rundt i Aalborg da vi ankom, jeg var simpelthen helt mørbanket.

Det var her omkring min halsbrand så småt dukkede op, den kigger frem indimellem, men sjældent noget voldsomt – og jeg var forudseende nok til at bestille tre pakker Tums fra Amazon, som nu hjælper mig en gang eller to om ugen.

……………………………………………………………………………………………………………………

Mit første trimester var altså noget mærket af min mamas sygdom og senere død, men heldigvis var jeg ikke mærket af kvalme eller andre gener, hvilket nok gjorde det hele en smule nemmere at komme igennem. Jeg vil indele disse indlæg i tre, da det jo ellers kunne blive en hel roman eller en mindre novellesamling, haha.

Jeg har haft dette liggende som kladde i noget tid, og har ikke fået det udgivet, men jeg håber stadig, det kan give jer et lille indblik i mit liv som #rejebygger i første trimester.


TIDEN FLYVER…

… Og pludselig er der gået over en måned siden jeg bloggede sidst. Livet stryger forbi, og jeg når heldigvis at få det meste med. Omend jeg også bruger en ret stor del af det på at sove. Jeg er i 7. måned udi at være #rejebygger. Og det går virkelig stærkt, jeg kan ikke helt følge med faktisk. Vi får flere og flere ting fikset derhjemme, som gerne skulle være nogenlunde klar, før baby melder sin ankomst, vi har blandt andet fået tørretumbler og købt kommode til puslebord. Det er også samlet – efter et lille hack, da skufferne sad skævt. Heldigvis kunne vi selv bore nye og fikse det den vej. Vi har også købt mægtig meget af det nødvendige, men jeg synes stadig, der mangler en hel del. Vi har dog gang i meget af det, så det kommer nok lige så stille.

Jeg begyndte til fødselsforberedelse hos APA på Østerbro i går, og det glæder jeg mig meget til at bruge de næste 8 tirsdag aftener på. Jeg har overvejet at kyle noget gravidyoga indover, men som en ikke-yoga-udøvende person på normal basis er det lidt grænseoverskridende for mig, hvilket fødselsforberedelse også var, så måske den bare skal overskrides. Jeg er desuden begyndt at tælle ned til barsel (hvem forsøger jeg at narre, det har jeg gjort siden før min sommerferie) og jeg har kun 27 arbejdsdage tilbage. JUHU! Jeg har smidt lidt ferie oveni, så det bliver helt perfekt.

Rejebygningen er altså i fuld gang herhjemme, både i maven og i huset. Jeg har endda lagt lidt sager i puslebordet, selvom det stadig mangler at blive malet. Men ting tager tid, vi skal nok nå det hele, tænker jeg, og hvis ikke, så går det også nok.


REJEBYGGER #03 :: SHOPPING


/1 H&M strik /2 OEUF bambi hue /3 NUMERO 74 sengehimmel /4 H&M bukser /5 H&M cardigan /6 H&M strik /7 H&M ternede bukser /8 NUMERO 74 moseskurv /9 FABELAB babysvøb /10 H&M merinostrik /11 KONGES SLØJD puslemåtte /12 H&M kashmir hue og futter /13 BABE & TESS bamsejakke /14 H&M bluse /15 NUMERO 74 organizer /16 H&M jakke /17 KONGES SLØJD tæppe /18 H&M jakke

Jeg tænkte et indlæg omkring vores første indkøb til baby kunne være sjovt for jer at læse (måske ikke for dem der ikke lige er gravide eller bare ikke gider læse om børn, men I må gerne komme igen til næste indlæg – som bliver i den vanlige stil på bloggen, jeg lover). Jeg har ikke skænket børnetøj så mange tanker, før min veninde Merete blev gravid. Først lurede vi bare på det hele, og da hun fandt ud af, hun skulle have en dreng, blev vi lidt udfordrede. Det tror jeg faktisk, mange bliver. Ikke at jeg nogensinde ville putte en lille pige i tylskørt, diadem og bling, men der er bare nogle virkelig nuttede ting derude, også selvom man ikke tager førnævnte vej. Og nu skulle der pludselig tænkes anderledes. Den kom vi dog hurtigt over, synes jeg. Og da jeg så pludselig selv var gravid – og endda også med en lille gut, så skulle jeg finde en vej, som passede til vores lille søn(!). Jeg er ikke så meget til crazy print og vilde farver. En dag om fire år, så ender han sikkert i Spiderman fra top til tå, men så længe vi har lidt at sige, må det gerne falde i vores smag også.

Jeg har klikket tingene fra ovenstående collage hjem, det meste er billige sager fra H&M Conscious, mens der også er blevet plads til lidt fra Oeuf og Numero 74. Jeg har faktisk købt flere ting siden da, men det her behøver jo ikke blive det sidste indlæg i den række. Generelt er vi ved at være der på tøjfronten, der mangler måske en 5 stofbleer mere, så vi nærmer os en 30 stykker, derudover nogle body’er, selvom vi så småt er på vej der også. De er bare lidt kedelige at købe og så er sommersæsonen bare ikke så nem, når nu vi skal have os et vinterbarn. Vi var på Malmø-tur med Merete og hendes kæreste og der fik vi shoppet en del virkelig fine sager i blandt andet Lindex. Jeg håber på, vi når en tur igen før baby kommer, så vi måske kan hapse lidt af vinterkollektionen.


REJEBYGGER #02 :: DEN FØRSTE TID

Februar var næsten slut, det var koldt og vådt, men ikke en rigtig vinter, som dem jeg husker, fra jeg var barn. Jeg var svimmel og havde lidt kvalme, det var typiske influenzategn, og min kæreste havde lige været turen igennem. Jeg måtte hjem under dynen. Men som dagen gik tænkte jeg en del, det var måske ikke bare influenza, min menstruation var nogle dage over tid. Måske jeg i virkeligheden var gravid. Jeg smuttede omkring en Matas og købte en test. Der var en streg, måske “halvanden” – for nummer to var altså lidt utydelig, de lignede ikke just hinanden, så jeg var i tvivl, var den mon positiv? Neej, vel? Jeg købte derfor en ekstra pakke med hele 2 styks på apoteket. Der var igen to streger, to lige tykke streger. Den var sgu god nok.

Dagen efter de positive tests skulle jeg hjem til min mama, vi havde den bedste weekend og her var vi blandt andet ude og shoppe og spise  en lækker frokost, præcis som vi ofte gjorde det, før min mama blev syg. Det var en skøn weekend at have sammen og især at se tilbage på nu. Men jeg havde også vildt lyst til at fortælle hende om det hele. Men jeg var kun i 5. uge, så det var lidt tidligt, også når abortrisikoen er ret overhængende de første tre måneder. Jeg tænkte egentlig, at vi ville vente til efter nakkefoldsskanningen, men min mamas sygdom-und-alles gjorde det ret svært for mig at vente. Så i 6. uge bestilte vi tid til en tidlig skanning, vi ville gerne lige tjekke, at der var hjerteblink, så vi var en smule mere sikre, før jeg kunne dele det med min mama. Det var der heldigvis og alt så ud som det skulle.

To uger efter havde jeg første tid ved lægen. Hun spurgte, i runden af de tusind spørgsmål de har, om der var noget psykisk der kunne spille ind under graviditeten. Og der brød jeg sammen. På daværende tidspunkt havde jeg brugt noget nær det sidste halve år på at græde. I tide og utide. På jobbet, i badet, i mørket om aftenen i sengen. Jeg vidste godt, at min mama var terminalpatient, det er nu engang det en ALS-diagnose gør ved en. Hun var tilknyttet Palliativt team. Hun kunne blive indlagt med et enkelt ring til hospitalet og der var fri bar i den medicin, hun nu skulle få brug for. Der var ligesom ingen vej tilbage – men derfra og til at forstå det, og ikke mindst forstå betydningen af, at min mama måske snart var væk, der var alligevel et stykke, og der var jeg ikke endnu. Min mama var syg, men ikke værre end hun var en måned tidligere. Mine tanker kredsede om, at hun da selvfølgelig ville være her til at møde den lille ny til november, i det mindste. Jeg havde end ikke overvejet, at hun skulle herfra før det. Min læge mente helt bestemt, at jeg skulle sige det til hende, så snart jeg fik muligheden og ikke vente længere, blot fordi jeg var bange for diverse risici.

Jeg fortalte det til min mama allerede dagen efter, da jeg var på besøg. Hun fik Rejen at se på det lille skanningsbillede, hvor der ikke var andet end en lille bitte reje, men omend den fineste reje hun nogensinde fik at se. Hun sagde fluks og meget glad, “jeg skal være bedstemor”, og hun fortsatte: “jeg tror, det er en lille pige”.  Min mama har altid sagt, at hun ville kaldes bedstemor, for det var jo den bedste af dem alle sammen.

Mama fik ikke ret, Rejen er en lille dreng, og det får jeg desværre aldrig muligheden for at fortælle hende. <3