H&M TORSDAGSFAVORITTER #04

SKJORTE // JAKKE // TERNET BLUSE
KJOLE // PRIKKET  BLUSE // NEDERDEL

Mine favoritter fra H&Ms nye varer i denne uge, de minder lidt om hinanden, men sådan er det generelt i min garderobe. Jeg har shoppet nederdelen allerede og den er virkelig fin, det samme er prisen. Den prikkede bluse måtte også gerne flytte ind, den kunne være virkelig god til job, uden at være dødkedelig. Den blå kjole kunne jeg godt tøffe rundt i til sommer, omend den nok er for blå til at jeg ville få den på ret mange gange.

PINK, PINK, PINK #146

pink_146_velvetsnow-dk

TING JEG IKKE RIGTIGT MAGTER #62

#01 Dagligvare-webshops der leverer kød med holdbarhedsdato til samme dag. For helvede.
#02 Manglende fleksibilitet hos kommuner, når det kommer til papirer der skal underskrives af folk i kørestol.
#03 Hvor sent filmene der bliver sendt i TV om søndagen ender, så længe kan jeg jo slet ikke holde mig vågen.
#04 At jeg intet kørekort har. Lige i disse dage ville det være virkelig kærkomment.
#05 At der er kommet reklamedimser i min nyeste spil-afhængighed på iPhone, Rollercoaster Tycoon 4.
#06 Hvor lang ventetid der er på pakker med ting der er købt via AliExpress. Jeg har jo slet ikke tålmodighed til den slags.
#07 Hvor længe der reelt er til sommer og varme. Det magter man jo slet ikke.

{TECH} KOREAN IPHONE COVERS

Koreanske iPhone covers ca. 27 kroner

Jeg har altid et eller andet sært cover på min iPhone, og derfor er jeg også altid på jagt efter det næste, der skal have æren af at pryde min telefon. Nogle bliver længere end andre, og det jeg bruger pt har været på rigtig længe, og det er et af de få, som jeg er vendt tilbage til, selvom det ikke er noget jeg gør særlig tit. Det er Stella McCartneys haj-cover, der i øjeblikket pryder telefonen. Den går desuden under navnet Kødfisken. Jeg faldt over ovenstående covers i en søgning på Aliexpress, jeg trawlede alt igennem der gav bare en smule mening og jeg kunne ikke stå for dem her, så jeg hapsede et der nu er på vej hjem til mig. Hvis nogen af jer derude hedder Lotte kan I jo passende hapse et af dem, der er mærket med jeres navn, haha.