SÅ GIK DER LIGE 3 MÅNEDER…

… Tiden flyver på barsel. Jeg havde ret store tanker om, at jeg da klart skulle blogge helt vildt meget ved siden af den der baby. Og det er jo egentlig ikke, fordi der ikke er tid. Men jeg får det bare ikke rigtigt gjort. Vi hygger os enormt meget, men der er ikke meget shopping og flotte ting i hverdagen, der er lidt mere gylp og bleskift og masser af babysmil. Hver ting til sin tid, haha, men jeg savner at blogge og vil gerne i gang igen. Jeg har aldrig været hende, der har undskyldt for tavsheden, men en forklaring skulle I da lige have: en baby. Verdens sødeste af slagsen heldigvis. Han fyldte 7 måneder i går, jeg kan ikke forstå, hvor tiden er blevet af.

Lad os lige runde de sidste tre måneder af og starte fra scratch:
#01 Babyen vokser derudaf og har fået vuggestueplads.
#02 Jeg har kun 3,5 måneders barsel tilbage, stress.
#03 Jeg skal have taget et kørekort, helst et hurtigt et.
#04 Vi har købt et hus(!)…
#05 Verdens fineste hus, 100 meter fra vandet og en farlig masse kvadratmeter at boltre os på. Jeg glæder mig til at vise jer meget mere!
#06 Jeg har blogget i 10(!) år. Det er 10 år siden jeg startede min første blog, det er jo helt vildt altså. Er der nogen derude, der har fulgt med fra begyndelsen? Eller er I alle sammen smuttet?
#07 Jeg har købt de flotteste (!) lamper til vores soveværelse og over trappen på første sal.
#08 Jeg har bogmærket 60.000 flotte ting, som jeg gerne vil have i vores nye hus.
#09 Jeg har købt en lyserød håndvask.
#10 Jeg har luret hunderacer, for nu kan vi få en hund! Omend vi dog lige venter et år eller to – og pakker den ind i en kasse (med lufthuller bevares) i gave til Klint. OMG!
#11 Alt det der skal fikses med salg og køb af lejlighed og hus, og en baby oveni. Og et kørekort. Og et hjem der skal pakkes ned. Oh dear.

Nå, men det er nok ca det der rumsterer her pt. Hvordan går det med jer?

12 Responses

  1. Frederikke

    Det går mega! Min dreng er lige blevet et år, og vokser og udvikler sig deruda’. Det er VIRKElLIG en fornøjelse at være vidne til.

    Og det er en FORNØJELSE at have dig tilbage på bloggis. Har tjekket løbende – og self fulgt med på insta.

    Spændende med hus, er selvfølgelig vildt nysgerrig.

    Kh F – der har læst med siden 2011-ish.

    18. maj 2018 at 20:15

    • Ahmen, det går så stærkt, hva, Frederikke? Totalt kliche. Men det gør det altså.

      Og tusind tak, hvor er du sød! Der skal nok blive delt meget mere hus, kan du tro. Vi overtager om en måneds tid. :D

      KH.

      21. maj 2018 at 09:41

  2. Stine

    Dejligt med lidt nyt, det er altid så hyggeligt at læse med hos dig – noget jeg har gjort siden 2010 :)

    Tillykke med det nye hus og nyd de sidste måneder på barsel.

    18. maj 2018 at 21:16

    • Tusind tak fordi du følger med, Stine. Det var godt nok længe. :D

      21. maj 2018 at 09:40

  3. Maria

    Velkommen tilbage :) Den der lyserøde håndvask – kunne du linke? Jeg er ved at renovere badeværelse og jeg er så nysgerrig.

    19. maj 2018 at 20:58

    • Det er en brugt sag, så det kan jeg desværre ikke. Og tak! :)

      21. maj 2018 at 09:40

  4. Stine

    GLÆDER mig til at følge med i huskøb – der er nok heller ikke alt for længe til, at min kæreste og jeg rykker ud af byen igen.

    Kh Stine, som har læst med siden midt 2009 (… og savlet over virkelig mange af dine outfits fotograferet i spejlet)! Håber, du bliver ved i mange år endnu :)

    23. maj 2018 at 18:23

    • Hahaha, åh, de var nu gode de outfits i spejlet! :D :D
      TAK fordi du stadig er her, Stine!

      Og hvor er det spændende, at I også skal ud af byen snart. Hvor mon I skal hen?

      KH

      25. maj 2018 at 11:54

      • Stine

        Det var de altså – det havde sin helt egen charme :D

        Vi arbejder i øjeblikket hårdt på at få en baby selv (ikke så sexet, som det lyder…), og når/hvis vi er heldige med den mission, så vil vi gerne rykke tættere på familien også, så det bliver formentlig tæt ved Roskilde – måske et fint lille rækkehus i Trekroner :)

        31. maj 2018 at 10:31

        • Åh, jeg krydser fingre for jer, Stine, og håber det sker snart. :D
          Der er også dejligt deromkring, jeg startede også med at tænke Roskilde faktisk, men så fandt vi vores hus og så var der ikke så meget at rafle om, haha.

          1. juni 2018 at 13:32

  5. Sophie

    Jeg glæder mig til at følge med i jeres huskøb og indretning :-) Min kæreste og jeg flyttede i hus sidste sommer, men er stadig i gang med indretning. Så inspiration fra dig vil være vildt dejligt. Mht kørekort, så tog jeg det for 2 år siden hos aliance trafikskole, som ligger flere steder i byen. jeg tog det som lyn forløb på ca. 3 uger. min kørelærer hedder mumi, og han kan klart anbefales :-)

    26. maj 2018 at 16:13

    • Jeg kan desværre ikke nå at tage det før vi flytter, da der er rigeligt på tegnebrættet og jeg jo har babyen at passe. Men det bliver taget i Holbæk, dels har min kæreste sommerferie og Klint skal starte vuggestue 1. august, så der bliver mere tid at tage af til den tid. :)

      Hvor er det dejligt med hus! Vi glæder os meget. Det tager lang tid at indrette, hvis man da nogensinde bliver færdig, det er jeg ikke rigtigt typen der gør, haha. :D

      KH

      27. maj 2018 at 12:14

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.