PODCAST-ANBEFALINGER #05

Farmænd
Farmænd podcasten har jeg fulgt næsten fra starten, da jeg endnu var gravid og alt det var meget nyt. Dengang var det ret fint at høre om det der med at være forælder fra en mands synsvinkel. Martin og Jasper gør det virkelig godt. De gør det uden det uden filter og det er virkelig god underholdning. De har næsten solgt en tur til Lalandia når Klint bliver større til mig, og ellers er det bare en anbefalelsesværdig podcast til trilleturene med barnevognen.

Man kan aldrig vide
Podcasten om Mads Andersen, lavet af Morten Narvedsen som jeg kender fra dengang han arbejdede for Roskilde Festivals radioen og jeg var med i nogle programmer under festivalen. Morten er super dygtig og jeg er vild med podcasten. Mads Andersen snyder sig igennem livet i alt fra forhold, tatoveringer og ferier på solkysten for hjemløse.

Mads Andersen er en oplevelse i sig selv, og det er virkelig spændende at følge ham igennem afsnittene. Jeg er generelt glad for podcasts, hvor en historie er splittet op i mange afsnit, så der er noget at vende tilbage til, og det ikke nødvendigvis afsluttes afsnit for afsnit. Nok lidt ligesom hvis det var en lydbog.

SMART the podcast
SMART the podcast er en podcast af Frede og Sidsel, to bloggerkolleger, som jeg har kendt næsten siden jeg startede med at blogge. De taler om sneakers, mode, apps, instagram og alting midtimellem. Når jeg lytter til deres podcast lærer jeg især en masse nyt om sneakers. Derudover bruger især Sidsel meget tid på apps, og dem får jeg sjældent selv luret rundt i, så der er det rart, når arbejdet bliver gjort for en. De lærte mig om Kira Kira + appen, som blev brugt til jul, så juletræet glimtede løs. Lyt med hvis I finder modesnak på dansk interessant. Pigerne gør det godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.