REJEBYGGER #07 // KARPAL TUNNEL SYNDROM

Det her indlæg kan meget vel ende med at være det indlæg der tager allerlængst tid i hele bloggens historie at skrive. Jeg har nemlig fået Karpal Tunnel Syndrom i min højre hånd, og den er derfor noget nær ubrugelig. Hvis jeg alligevel bruger den – hvilket jeg selvsagt ikke kan lade være med, så gør det sindssygt ondt, kraften er svært nedsat og derudover summer den konstant. Faktisk gør den efterhånden ondt konstant.

Jeg har været ret forskånet under min graviditet, synes jeg egentlig. Jeg fik vand i benene under vores første sommerferie, og det har jeg døjet løbende med siden. Det eneste der har hjulpet mig der indtil nu er at slappe af, fysioterapi hjalp ikke rigtigt. Og nu har jeg givet lidt op. Der er ikke meget mere end en måned til baby måske melder sin ankomst, så nu bliver der slappet max af. Lige nu er favoritten min daglige middagslur, den er virkelig værdsat.

Men så kom det her hånd-show, og det er desværre blevet værre og værre. Man kan ikke se noget på hånden, den er ikke voldsomt hævet af ødemer eller noget. Men den fungerer altså ikke optimalt mere. Jeg har flere gange foreslået indretning af et Dexter-rum i lejligheden, således min kæreste kunne save armen af. Men han bider sjovt nok ikke rigtigt på den idé. Men den bliver nok også handy nok at have, når baby engang melder sin ankomst, trods alt. Men alle mine barselsplaner er lidt lagt på hylden, jeg havde store planer om at lære at hækle, at sy en hel masse og ikke mindst fikse ting i vores hybel, før baby melder sin ankomst. Men bare det at lave mad og bage til fryseren er udsat, for min hånd gider knap skære en skive brød. Godt man aldrig er sulten som gravid jo.

Jeg er netop i går påbegyndt akupunktur hos Jordemoderhuset på Vesterbro. Dem har vi også brugt flere gange i forbindelse med skanninger. Jeg var afsted for første gang i går og mærkede faktisk allerede der en bedring. I morgen skal jeg afsted igen, og jeg kan næsten ikke vente! Kryds lige fingre (høhø) for at det bliver bedre. For jeg trænger virkelig til en optur, pt magter jeg jo ikke engang at scrolle igennem feedet på Instagram.

9 Responses

  1. Av for sevans, det lyder ikke spor fornøjeligt – håber ikké Dexter rummet bliver aktuelt :)
    Godt akupunkturen synes at virke – god bedring herfra.
    – A

    5. oktober 2017 at 12:12

    • Tusind tak, håber heller ikke vi når dertil, omend jeg næsten har købt plastikken, hahaha. :D

      5. oktober 2017 at 15:34

  2. Malene

    Åh øv, Ditte. Håber akupunkturen kan hjælpe. Jeg gik til modningsakupunktur inde i Jordemoderhuset, og for fanden hvor var det rart. Så det kan også anbefales – man bliver helt afslappet og får en god lur (ok alle lure er gode i slutningen af graviditeten, men ekstra god :) )

    5. oktober 2017 at 17:29

    • Ja, det er så rart jo! Lige bortset fra når man rammes af en nål der gør avs. Det er sket et par gange for mig. Men ellers har det været rart hele vejen igennem. Jeg har også været så glad for deres skanninger derinde, og nu har jeg også booket en gravidmassage om en uges tid. :D

      13. oktober 2017 at 16:11

  3. Matilde

    Hej Ditte,
    Jeg har selv haft Karpal Tunnel Syndrom, og det gør bare SÅ nas! Kan sagtens huske dagene/nætterne, hvor jeg også bad min mor om at skære min hånd af! Hold ud og tag imod al den behandling du kan få. Jeg var igennem diverse undersøgelser og scanninger gennem to år og tog til sidst imod operationen. Desværre har den intet gjort godt for mig, og jeg fortryder synderligt, at jeg dengang takkede ja. Jeg har stadig en højre hånd, som har nedsat funktionalitet og et rigtig dumt ar med for meget arvæv. Det hjalp desværre ikke mig og har også flere gange blevet opfordret til at søge noget erstatning… Nå, nok om mig. Jeg vil i hvert fald bare råde dig af hele mit hjerte til at vente så længe som muligt med den operation, som du nok vil blive tilbudt i sidste ende……

    Mange gange held og lykke med resten af din graviditet og baby, når han kommer :-)

    De kærligste hilsner
    En trofast læser gennem MAAAANGE år :-)

    5. oktober 2017 at 20:14

    • Hej Mathilde

      Åh, nej. Håber ikke jeg ender ud i en operation må jeg indrømme. Var dit i forbindelse med graviditet eller?
      Det går heldigvis rigtig fint med det lige pt, akupunkturen har hjulpet mig lidt, så det er dejligt. Jeg krydser for det ikke bliver værre. :D

      KH Ditte

      13. oktober 2017 at 16:10

  4. Pingback: » KLAR TIL TRILLETURE I DE KØBENHAVNSKE GADER Velvet Snow

  5. signe

    Jeg havde det også. Så forfærdeligt – og umuligt at skrive på computer, så jeg er meget imponeret af dit lange indlæg. Heldigvis forsvandt det ret hurtigt efter fødslen. At jeg så har fået seneskedehindebetændelse i begge håndled af at vugge mine tvillinger er en anden snak… Held og lykke med det hele.

    13. oktober 2017 at 11:09

    • Det tog flere dage at skrive, hahaha. Men igennem det kom jeg. Og akupunkturen har heldigvis hjulpet mig. Nu summer det mest, ikke helt så meget smerte. Og det er rart trods alt. :D

      Jeg er ked af, du skal døje med seneskedehindebetændelse i stedet, for dælen! :D

      13. oktober 2017 at 16:02

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *