10 TING JEG HELT SIKKERT IKKE VIL LAVE I JULI

1. Holde ferie hele måneden, selvom det ville være virkelig lækkert, der skal jo smør på brødet, ikke? Så jeg nøjes med 14 dage
2. Anbefale jer at se Baywatch-filmen i biografen. Magen til bras skal man lede længe efter.
3. Tage et kørekort, køerne til den slags er jo helt ude i hampen. Det skal jeg vel heller ikke bruge til noget alligevel.
4. Spise store vaffelis med guf som de laver det hjemme i Nordjylland. Den slags kan jo ikke opdrives nogen steder.
5. Tage i sommerhus. For sådan et har jeg ingen adgang til. Det er alligevel heller ikke særlig hyggeligt, der er fyldt med store edderkopper i alle hjørner, og sådan noget med at grille og sidde ude til længe efter det er blevet mørkt, nej nej, det er slet ikke noget for mig.
6. Slå mig løs for mine feriepenge. De er nemlig allerede øremærket nye møbler – som kommer i starten af august. Det er så også ok.
7. Grille. For vejret lader ligesom ikke til at synes, at vi overhovedet skal bruge vores altan i år.
8. Give træet på førnævnte altan olie. For der har endnu ikke været tørvejr længe nok til, at det har kunnet lade sig at gøre(!).
9. Holde grillparty for alle mine favorit mennesker – det kunne til gengæld måske gøres til min fødselsdag i september?
10. Tælle alt for meget ned til forestående barsel. Der er kun 59(!) arbejdsdage igen. Måske endda 49. Uh.

2 Responses

  1. Åh, æv – du må hjem og gafle en Blokhus is-vaffel i løbet af sommeren så (:

    – A

    5. juli 2017 at 12:30

    • Ja, jeg må! Der er ikke andet for. :D

      5. juli 2017 at 20:20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *