FILM JEG HAR SET FORNYLIG :: THE JUNGLE BOOK

junglebook_velvetsnow.dk
I weekenden var jeg på Fisketorvet, stedet man lidt hader, men som jeg alligevel elsker at komme – jeg har vel ikke en bachelor i sociologi for ingenting. Vores ærinde kom sig af, at vi ville se Junglebogen og gerne i rigtig fin kvalitet. Jeg kan desværre ikke rigtigt se 3D, men det skal jo ikke gå udover min kæreste, så vi begav os mod IMAX salen i Cinemaxx. Filmen havde jeg ikke de vilde forventninger til, jeg kan knap huske historien fra jeg var barn. Så på den måde skulle det nok gå, det gør det som regel, hvis forventningerne ikke er for store. Et hav af kendte skuespillere stod bag stemmerne i filmen, og det er altid sjovt at gætte lidt med. Blandt andet gemmer Scarlett Johansson sig bag en af figurerne. I starten irriterende det mig en smule, at dyrene talte, men det kom jeg mig heldigvis hurtigt over. Filmen var rigtig flot lavet, der var mange sjove indslag og sjove personligheder i blandt dyrene. Shere Kahn var endnu mere grusom end jeg huskede ham, Mowgli voksede aldrig op og blev voksen (for det er Tarzan der gør det), jeg ventede ellers længe på, det skete og så var Baloo jo bare den sødeste honningglade bjørn i verden, jeg var vild med alle de tricks han brugte for at narre Mowgli til at hjælpe ham med at skaffe honning. I skal se den!

Alle billeder er fra den officielle Junglebook trailer, se den her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *