BY MALENE BIRGER ARIANNE FRAKKE

En ting der virkelig hober sig op i min garderobe, sæson efter sæson, er frakker og overtøj generelt. I år havde jeg faktisk tænkt, at jeg ikke skulle have noget nyt. Dels fordi jeg er ret gravid, og baby melder sin ankomst om en måneds tid, det gør at mit korpus har en lidt anden form, end det plejer, og hvor jeg ender bagefter ved man jo aldrig. Men også fordi en baby koster knaster. Seriøse knaster. Og vi kylder dem afsted efter den ene og den anden ting, også ting der slet ikke er nødvendige, men bare er skide søde, ja ja, men alligevel. Derfor er min konto altså lidt en slatten affære med jævne mellemrum, og alle de drømme jeg har om ting til mig selv er en smule på stand by, og det gør sig nok gældende for resten af mit liv, host. MEN ovenstående frakke har altså alligevel fundet vej hjem til mig. Jeg prøvede den i sin tid (2015) og måtte desværre forlade den, dengang var den vel lang i forhold til mine tanker om en frakke, og den var ikke så nem at lægge op grundet blomsterne. Derfor droppede jeg den, men den har altså spøgt i mit baghoved lige siden. Jeg fandt den secondhand, men i ubrugt stand og så var jeg ellers jævnt hurtig om at hapse den. Den passer perfekt, bare ikke lige om maven, men det er vel også okay, nu jeg er i 9. måned, haha. Når baby er ekstern om en måneds tid er jeg helt klar til at hoppe i den nye frakke – og det samme er vejret tænker jeg, for det er dæleme allerede blevet køligt udenfor.

KLAR TIL TRILLETURE I DE KØBENHAVNSKE GADER


REKLAME :: Indlægget er udgivet i samarbejde med Smart Buy Glasses

Det her graviditetsshow går lyntjept, og der er ikke meget mere end en måned til jeg skal være nogens mama. Så der bliver virkelig løbet stærkt herhjemme, så vi kan få de sidste ting på plads inden baby melder sin ankomst. Det er mest min kæreste der løber stærkt, da jeg, som I måske så her, er lidt udfordret efterhånden. Men det bliver altså også til noget forberedelse fra min side, jeg har nemlig fået nye solbriller, så jeg ikke får vintersolen for meget i øjnene, når jeg går de Københavnske gader og stræder tynde med rejen i Bugabooen til vinter. Jeg er vild med Célines solbriller, og jeg har haft virkelig mange par efterhånden. Denne gang er det blevet til et par mørkegrønne og brune, så de endda matcher vores spisebord, haha. Modellen hedder Julia og fås som briller også (uh!). Jeg kan lide, at de ikke er for “lette” så de sagtens kan bruges med den tungere vinterbeklædning, som ikke altid er lige god til alle typer solbriller. Farverne er jo oplagte til den kommende sæson, jeg glæder mig allerede til at sætte dem på næsetippen og trille afsted.

REJEBYGGER #07 // KARPAL TUNNEL SYNDROM

Det her indlæg kan meget vel ende med at være det indlæg der tager allerlængst tid i hele bloggens historie at skrive. Jeg har nemlig fået Karpal Tunnel Syndrom i min højre hånd, og den er derfor noget nær ubrugelig. Hvis jeg alligevel bruger den – hvilket jeg selvsagt ikke kan lade være med, så gør det sindssygt ondt, kraften er svært nedsat og derudover summer den konstant. Faktisk gør den efterhånden ondt konstant.

Jeg har været ret forskånet under min graviditet, synes jeg egentlig. Jeg fik vand i benene under vores første sommerferie, og det har jeg døjet løbende med siden. Det eneste der har hjulpet mig der indtil nu er at slappe af, fysioterapi hjalp ikke rigtigt. Og nu har jeg givet lidt op. Der er ikke meget mere end en måned til baby måske melder sin ankomst, så nu bliver der slappet max af. Lige nu er favoritten min daglige middagslur, den er virkelig værdsat.

Men så kom det her hånd-show, og det er desværre blevet værre og værre. Man kan ikke se noget på hånden, den er ikke voldsomt hævet af ødemer eller noget. Men den fungerer altså ikke optimalt mere. Jeg har flere gange foreslået indretning af et Dexter-rum i lejligheden, således min kæreste kunne save armen af. Men han bider sjovt nok ikke rigtigt på den idé. Men den bliver nok også handy nok at have, når baby engang melder sin ankomst, trods alt. Men alle mine barselsplaner er lidt lagt på hylden, jeg havde store planer om at lære at hækle, at sy en hel masse og ikke mindst fikse ting i vores hybel, før baby melder sin ankomst. Men bare det at lave mad og bage til fryseren er udsat, for min hånd gider knap skære en skive brød. Godt man aldrig er sulten som gravid jo.

Jeg er netop i går påbegyndt akupunktur hos Jordemoderhuset på Vesterbro. Dem har vi også brugt flere gange i forbindelse med skanninger. Jeg var afsted for første gang i går og mærkede faktisk allerede der en bedring. I morgen skal jeg afsted igen, og jeg kan næsten ikke vente! Kryds lige fingre (høhø) for at det bliver bedre. For jeg trænger virkelig til en optur, pt magter jeg jo ikke engang at scrolle igennem feedet på Instagram.

REJEBYGGER #05 // DE SENESTE KØB

/1 Karry strik /2 Dinosaurus rygsæk /3 Panda strik /4 Grå strikbuks /5 Blå strikbukser /6 Karry dunjakke /7 Stribet heldragt /8 Blå strik /9 Bomuldsbluser /10 Grå plaid /11 Oops sweater /12 Bomuldsbodyer /13 Camel plaid /14 Bluse med vaskebjørne /15 Blå strikbukser /16 Karry cardigan /17 Prikkede karry bukser 

De nye kollektioner til baby (og ja også os da) er så småt begyndt at lande på hylderne. Og det har gjort, at jeg har shoppet lidt mere til baby. Jeg har både tænkt i den tid, hvor han ankommer, men også lidt fremadrettet, så størrelserne er fordelt jævnt henover det første leveår ca. Jeg ved godt, det måske er tidligt at købe større størrelser, men jeg kan lide, for det første, at være forberedt og for det andet, ved jeg jo ikke, om der er pæne ting næste sæson. Desuden har jeg udelukkende (undtagen en dødpæn cardigan med en lama på) købt budget ting, så det er ikke de voldsomme udskrivninger til det, heldigvis. I kan nok se, hvilke farver rejens garderobe primært kommer til at indeholde, haha, især karry er en favorit, sammen med grå og blåt, samt lidt brunt, creme og grønt.

REJEBYGGER #04 :: HVORDAN ER DET GÅET INDTIL NU?

Jeg er nu snart overstået 7. måned i min graviditet, og jeg har stadig ikke helt forstået, at der faktisk kommer en baby ud af det her i den anden ende. Vi glæder os virkelig meget, men helt virkeligt føles det ikke endnu, haha. Jeg har ikke lavet noter uge for uge, men lidt er det da blevet til, og det tænkte jeg, jeg ville dele med jer.

Uge 0-4:
Februar brugte jeg i Nordjylland, næsten hele måneden var jeg hos min mama, der skulle flytte på plejehjem. Hun flyttede også i december, hvor min kæreste og jeg var hjemme og stå for det, den gang var hun indlagt og derfor blev tingene slet ikke sorteret. De blev bare pakket ned og afsted med flyttemændene blev de sendt. Derfor skulle der sorteres grundigt denne gang, både fordi mama ville få langt mindre plads (og ingen loft og redskabsskur), og også fordi hun altså havde boet 17 år i den gamle lejlighed. Jeg viede derfor min tid til at “flytte derover” og hjælpe med det hele. Dagstimerne stod primært på pakning og sortering, mens aftenen og lidt af natten stod på arbejde. Det hele skulle jo passes ind, det koster alligevel en slat hvis der skal holdes fri i sådanne tre uger. I starten af februar faldt jeg over mine gamle babysko, og jeg postede et billede af dem på Instagram, før de blev pakket ned sammen med de andre ting, der skulle med mig hjem.

Flere troede fluks, at jeg var gravid, men det var jeg bestemt ikke og jeg fejede dem hurtigt væk – den slags stod ikke lige for døren hos os, pt handlede det hele mest om, at min elskede mama var syg. Men tiden gik og vi blev klar til at flytte min mama afsted mod plejehjemmet. Den weekend det skulle ske kom min kæreste og mine svigerforældre til Aalborg for at hjælpe med flytningen – og i denne weekend blev vores lille reje altså til. I kan læse om, hvordan jeg fandt ud af, at jeg var gravid lige her, og det var ca. omkring 4+3 jeg fandt ud af den lille overraskelse. Allerede en uge efter jeg fandt ud af det delte jeg nyheden med Meme, hun var selv gravid, og derudover havde jeg bare brug for at dele det med nogen, haha.

Uge 5-10
I 7. uge bookede vi tid til en tidlig scanning, vi ville gerne vide, om alt var som det skulle være og at der rent faktisk var liv. Jeg havde et stort ønske om at dele det med min mama, og gerne så snart som muligt, da det var svært at vide, hvor længe vi havde hende endnu, omend jeg slet ikke tænkte, hun ikke ville nå at møde baby. Alt var fint til scanningen, der var et fint lille hjerteblink og en lillebitte bønne at se på billederne. Vi fejrede med Chicks by Chicks på Vesterbro Torv. Haha. Jeg mærkede endnu intet til graviditeten og havde det faktisk ret formidabelt.

Da jeg var 7+4 delte jeg nyheden med min mama, jeg havde dagen før været hos lægen første gang, og hun syntes bestemt jeg skulle dele det, så det gjorde jeg og jeg havde den lille blinkende bønne med på scanningsbilledet, selvom det ikke ligefrem var i nærheden af at ligne en baby, så var det så dejligt at kunne vise hende det. Da jeg var 9+4 mistede jeg min mama, præcis 14 dage efter jeg havde givet hende den gode nyhed. Hun havde selv nået at dele den med nogle venner og jeg er glad for, hun fik den mulighed.

Efter første lægebesøg fik jeg besked om, at min blodtype er rhesus negativ og jeg derfor skal have tjekket hvilken blodtype baby er, og have et par sprøjter så min krop ikke danner antistoffer mod baby, hvis han har en positiv blodtype.

Uge 11-12
Påsken brugte vi i Berlin, i hvert fald starten af den, vi havde nemlig booket en tur med afgang dagen efter min mamas død. Denne var booket før vi vidste det var så tæt på, og da hun døde torsdag, besluttede vi, at vi ville tage afsted alligevel. Det ved jeg, hun ville have ønsket og derudover kunne jeg ligeså vel være ødelagt i Berlin som på Nørrebro. Sekundet jeg satte mine fødder på tysk jord blev jeg så forkølet og feberramt som jeg sjældent før har været. Vi havde alligevel nogle virkelig gode dage trods omstændighederne, og vi hyggede os. Det var dejligt bare at være sammen med min kæreste og bruge tiden sammen. Jeg mærkede ikke meget til rejen, ingenting faktisk, omend jeg med tiden var blevet noget mere forpustet end jeg plejer at være af fx almindelig gang på trapper, haha.

Da vi kom hjem stod den på begravelse i Nordjylland, min kæreste og mine svigerforældre tog med derop. Dagen var noget så fin, det silede ned hele dagen, fra solen stod op til den gik ned – omend vi ikke så den den dag. Det gav en sær form for mening, nu min allerfineste mama skulle herfra. Der var blomster over det hele og mange af mine søde veninder havde sendt blomster afsted, og flere af dem mødte også op til begravelsen. Min mama har altid sat en ære i at lære mine veninder at kende og hjælpe dem hun kunne, hvis nogen havde brug for en hjælpende hånd eller en ferm hånd med en sytråd. Jeg mindes, at jeg sov helt vildt meget i disse dage, jeg meldte også pas på gåturen rundt i Aalborg da vi ankom, jeg var simpelthen helt mørbanket.

Det var her omkring min halsbrand så småt dukkede op, den kigger frem indimellem, men sjældent noget voldsomt – og jeg var forudseende nok til at bestille tre pakker Tums fra Amazon, som nu hjælper mig en gang eller to om ugen.

……………………………………………………………………………………………………………………

Mit første trimester var altså noget mærket af min mamas sygdom og senere død, men heldigvis var jeg ikke mærket af kvalme eller andre gener, hvilket nok gjorde det hele en smule nemmere at komme igennem. Jeg vil indele disse indlæg i tre, da det jo ellers kunne blive en hel roman eller en mindre novellesamling, haha.

Jeg har haft dette liggende som kladde i noget tid, og har ikke fået det udgivet, men jeg håber stadig, det kan give jer et lille indblik i mit liv som #rejebygger i første trimester.