FØDSELSBERETNING :: DEL 2

Læs første del af beretningen her.

Jeg brugte en farlig masse tid på at stresse videre over, at rejen måske ville komme før tid. Oppe i mit hoved var det altid vores terminsdato, 4. november, der ligesom var den tidligst mulige dato for en baby i vores liv. Jeg ved godt, at mange føder for tidligt, og det er ligesom også forhistorien i min familie, men alligevel kunne det ikke være anderledes end den 4. november for mig.

Jeg var samtidig lidt forhippet på, at han skulle være en november-baby. En stor del af mine favoritmennesker i denne verden er nemlig født i november, så det kunne kun være formidabelt, hvis han blev født i den måned.

Jeg blev alligevel ikke hylet mere ud af den, end jeg brugte nogle dage på at sy stofbleer. Karrygule stofbleer i hobetal. Hele 12 stofbleer og et betræk til puslepuden blev det til i de følgende dage. Det holdt hårdt at sy de bleer, mine fingre kunne næsten ikke folde kanterne, og det tog så lang tid. Jeg har altid syet en del og det har normalt ikke være nogen større udfordring, så det var nedslående, at jeg ikke engang kunne sy mere.

Nogle uger forinden var jeg startet i et akupunkturforløb hos Jordemoderhuset på Vesterbro. Hver behandling hjalp mig kortvarigt, ligesom fysioterapi også kun hjalp mig et døgns tid af gangen. Jeg kunne derfor ikke ret meget, men de stofbleer skulle altså i hus. Og det kom de! Flotte er de ikke, men de er færdige, og faktisk er det de bedste stofbleer vi har i samlingen herhjemme, men det er en helt anden sag. Tilbage til den der fødsel.

Det blev lørdag, og vi skulle møde op på Rigshospitalet kl. 10. De tog en blodprøve, fik en urinprøve, tog mit blodtryk og kørte en strimmel på rejen. Han havde det fortsat formidabelt inde i maven, men det var noget andet med mig. Vi ventede længe, rigtig længe. Vi var kommet afsted uden mad i maven, for vi havde egentlig planer om at brunche den et sted. Vi havde lagt store planer for vores lørdag, hvilket blandt andet involverede en tur i biografen og lidt shopping. Jeg skulle jo bare lige have taget mit blodtryk, ikke?

Klokken blev 13, før der igen dukkede personale op hos os på stuen. Vi var godt trætte, sultne og havde været efterladt ret længe i limbo der. Hvorfor lod de os ikke bare smutte ud i verden? Men ind kom en læge, en læge vi endnu ikke havde mødt, og hendes første ord var: ”Ja, I skal jo så sættes i gang”… og jeg tænkte fluks: ”Nej, det skal vi i hvert fald ikke”, haha. Vi havde jo ingenting med, vi skulle jo i biografen og rejen skulle altså først komme om en måned. Vi var slet ikke klar. Hans puslebord stod stadig ret bart og umalet derhjemme, og der var jo tusind ting i mit hoved, der stadig skulle falde på plads. Så jeg begyndte at græde, mens jeg samtidig forsøgte at flytte den der igangsættelse minimum en dag frem. Jeg kommer normalt ret forberedt til ting, især ting som en fødsel, ikke? Så jeg var helt i vildrede. Men hun var ikke til at stikke i, hende lægen. Med møje og besvær fik vi lov til at tage hjem, men kun for at pakke en taske og komme retur. Hun ville ringe til os, når hun fik svar på min blodprøve og så ville hun finde en tid til igangsættelse, sagde hun.

Vi forlod Riget. Mig enormt stresset og lidt ked af det. Mest fordi vi (måske mest mig) slet ikke var klar. Jeg var ikke klar til at skulle føde sådan en baby, men hvornår bliver man egentlig det? Jeg havde været til fødselsforberedelse 9 gange hos APA og en gang på Riget. Jegvar nu nok så forberedt, som jeg kunne blive, mit hoved skulle bare lige med mig.

Vi kom hjem, og jeg begyndte fluks at kyle ca alting i en taske. Alt hvad der var nogen som helst mulighed for, at vi ville få brug for. For hvornår ville vi skulle møde vores lille reje? I aften? I nat? Senest i morgen, vel? Ja, det tænkte vi. Vi skulle dog blive klogere – og ret glade for alle de ting, vi havde pakket ned. Telefonen ringede kl. 14.30. Vi skulle møde op på Riget kl. 16.30 til igangsættelse. Hun havde booket tiden til os, og nej, den kunne ikke flyttes til søndag. Hun var stålsat. Jeg forsøgte ihærdigt, men jeg vidste jo godt, at det var bedst for både mig, men også for rejen, ikke at udsætte det yderligere, når mit blodtryk var så højt. Så vi pakkede færdigt, og jeg gik i bad.

PODCAST-ANBEFALINGER #05

Farmænd
Farmænd podcasten har jeg fulgt næsten fra starten, da jeg endnu var gravid og alt det var meget nyt. Dengang var det ret fint at høre om det der med at være forælder fra en mands synsvinkel. Martin og Jasper gør det virkelig godt. De gør det uden det uden filter og det er virkelig god underholdning. De har næsten solgt en tur til Lalandia når Klint bliver større til mig, og ellers er det bare en anbefalelsesværdig podcast til trilleturene med barnevognen.

Man kan aldrig vide
Podcasten om Mads Andersen, lavet af Morten Narvedsen som jeg kender fra dengang han arbejdede for Roskilde Festivals radioen og jeg var med i nogle programmer under festivalen. Morten er super dygtig og jeg er vild med podcasten. Mads Andersen snyder sig igennem livet i alt fra forhold, tatoveringer og ferier på solkysten for hjemløse.

Mads Andersen er en oplevelse i sig selv, og det er virkelig spændende at følge ham igennem afsnittene. Jeg er generelt glad for podcasts, hvor en historie er splittet op i mange afsnit, så der er noget at vende tilbage til, og det ikke nødvendigvis afsluttes afsnit for afsnit. Nok lidt ligesom hvis det var en lydbog.

SMART the podcast
SMART the podcast er en podcast af Frede og Sidsel, to bloggerkolleger, som jeg har kendt næsten siden jeg startede med at blogge. De taler om sneakers, mode, apps, instagram og alting midtimellem. Når jeg lytter til deres podcast lærer jeg især en masse nyt om sneakers. Derudover bruger især Sidsel meget tid på apps, og dem får jeg sjældent selv luret rundt i, så der er det rart, når arbejdet bliver gjort for en. De lærte mig om Kira Kira + appen, som blev brugt til jul, så juletræet glimtede løs. Lyt med hvis I finder modesnak på dansk interessant. Pigerne gør det godt.

FØDSELSBERETNING :: DEL 1

Lad os begynde i starten af oktober. Min graviditet var så småt (host) ved at hænge mig langt ud af halsen. Et par uger forinden var jeg blevet sygemeldt fra job, grundet karpal tunnel syndrom. Mine fingre sov konstant og gjorde virkelig ondt. Det var svært for mig at skrive på computeren – og mit arbejde foregår primært fra den. Min læge anbefalede mig derfor en sygemelding, da jeg var omkring hende, 10 dage før jeg skulle være gået på barsel. Jeg fik mere og mere vand i kroppen. Jeg var rent ud sagt en vandballon.

Mit blodtryk havde løbende drillet lægerne og jordemoderen, og til mit sidste besøg hos jordemoderen den 4. oktober var det alt for højt. Jeg havde ingen protein i blodet, men de ville holde øje med mig, for at sikre sig jeg ikke endte ud med svangerskabsforgiftning. Jeg fik derfor en tid hos en fødselslæge ugen efter.

Men en vigtig ting skulle vi altså lige nå inden termin i starten af november. Et besøg hos familien i Aalborg. Jeg havde ikke været hjemme siden min mamas begravelse i april, så min familie havde slet ikke haft fornøjelsen(!) af min badebold. Vi havde planlagt en spontan tur, som tilfældigvis faldt lige efter besøget hos jordemoderen. Vi tog derop fredag og hjem igen søndag. I bagagen var rejens hospitalstaske. Der var trods alt under en måned fra termin, og min mama fødte for tidligt med både min søster og mig. Derfor ville vi være nogenlunde sikre på, at alt ville være ok, hvis det nu blev en baby født i Jylland. Derfor var autostolen også med, og den fyldte godt op på bagsædet af vores lille Ford KA.

Vel tilbage fra det jyske stod lægetiden for døren, vi ankom på Rigshospitalet, hvor jeg også gik til jordemoder. I starten af min graviditet fik jeg tilbudt et særligt forløb hos en kendt jordemoder på Rigshospitalet, og kom derfor kun enkelt gang på centeret i Aldersrogade. Dette tilbud fik jeg, fordi jeg mistede min mama i april. Fødselslægens første sætning var:”Hvor er den trøje fra?”, sagde han lidt studst til min kæreste. Min kæreste blev befippet og spurgte mig, hvor det nu var, den var fra. Jeg svarede fra ham, Commes des Garcons. Jeg havde givet ham den i fødselsdagsgave, og den faldt åbenbart lige i lægens smag. Den er nu også ret flot, haha. Derefter gik konsultationen i gang, rejen blev scannet igennem, hans vægt var fin og han havde det som blommen i et æg.

Jeg var omkring 36+2, så lægen syntes, det var vel tideligt at sætte mig i gang. Det syntes jeg også, og jeg blev lynhurtigt lidt stram i betrækket. Jeg var slet ikke klar til, at der skulle komme en baby. Jeg havde jo lige sidste omgang fødselsforberedelse samme aften, vi skulle klaregøre alt derhjemme og jeg skulle jo nyde en hel måned med barsel inden den stod på #barselmedbaby. Mit hoved var med andre ord slet ikke klar til at skulle føde lige foreløbigt.

Mit blodtryk blev taget flere gange igen og igen og igen, det var stadig for højt. Vi røg omkring blodprøvetagningen og mine hænder var svulmet op til dobbelt størrelse af alle de blodtryksmålinger. Jeg havde SÅ ondt i dem. Så på den måde var jeg ret klar til at blive alene i mit korpus. Vi fik en tid til tjek igen om lørdagen, vi blev bedt om at troppe op kl. 10.00.

Før vi forlod fødselslægen spurgte min kæreste, om vi skulle medbringe vores ting om lørdagen – for ligesom at være klar til baby? Han svarede: ”Nej nej, det behøver I ikke, I skal ikke være forældre på lørdag”.

2 NYE TASKER


Céline Small Vertical Cabas & Marni Trunk Medium

Den anden dag delte jeg to nye tasker på Instagram. En fra Céline og en fra Marni. Begge nogle jeg har jagtet i længere tid, så jeg er så glad for, de endelig er landet hos mig. Céline tasken har jeg hele tiden vidst skulle være i to farver, og den model ryger åbenbart hurtigere end jeg ved ikke hvad. Jeg har i hvert fald aldrig fanget den, i foråret ringede jeg Europa rundt efter en i en anden farve, tre dage efter farverne var lagt online på deres hjemmeside. Og der var den allerede udsolgt. Så er det jo heller ikke nemt altså. Men sagen er så faktisk den, at jeg er endt med to nu. Den anden er på vej i posten og det var den, jeg netop jagtede i foråret. Den anden ovenfor er lidt ældre og var favoritten før den anden. Men begge var stadig på listen og at de begge så skulle dukke op på én gang er jo så typisk. Men jeg fik det hele til at passe sammen og derfor er de begge to på vej til min garderobe nu. Modellen er super let og der kan være en del i den, hvilket gør den virkelig rar til hverdagsbrug.

Marni Trunk tasken har også længe været på min liste, men den helt rigtige har endnu ikke været der. Jeg har eyeballet et par stykker eller tre i tricolor, som klart er min favorit i modellen. Men Jeg har ikke fået rykket på noget før nu. Denne i pyton i farverne sort, chokoladebrun og meget sart lyserød er simpelthen så fin. Og derudover tænker jeg, at pytonen kan noget godt for modellen. Det kan ikke rigtigt blive ridset og så er overfladen derudover tykkere, således “knappen” på flappen foran forhåbentlig ikke bliver synligt igennem med tiden, som jeg ser det med en hel del af Marnis Trunk tasker, og det er bare ikke særlig pænt, synes jeg. Jeg er dog stadig lidt i tvivl, om den skal bo her. En pytondreng koster trods alt en god slat penge, så jeg overvejer lidt endnu.

REGNSLAG TIL BUGABOO BUFFALO

Regnslag 180 kroner

Da vi i oktober skulle ud og trille med vores barnevogn i regnvejr for første gang, ja, der kom jeg i problemer. Vi har en Bugaboo Buffalo kombivogn, hvor vi pt har barnevognsdelen i brug. Og hertil hører et gennemsigtigt plastikregnslag. Dette regnslag er enormt stift og ret umedgørligt. Derudover er der intet hul, så man kan komme ind til baby, mens det regner. Det fylder hele kurven under barnevognen, når det er med på turen og vel og mærke ikke er i brug og så er det helt umuligt at sætte på. Derfor gav jeg egentlig ret hurtigt op på det, for kunne det virkelig passe, at det skulle være så svært at bruge? Nej. Det var åbenbart ikke kun mig, for jeg spurgte på Instagram, og det væltede ind med beskeder fra følgere, der var i samme problem som os. Et af de gode råd til os kom fra min veninde Louise, hun havde haft succes med et regnslag fra Coops hjemmeside. Et regnslag til klapvogn, men som passer perfekt til kombivognen Bugaboo Buffalo. Vi klikkede det fluks hjem og her før nytår var det i brug for første gang. Jeg var meget begejstret over resultatet og derfor deler jeg det nu med jer. For der er sikkert enormt mange derude, der står i samme problem som vi gjorde, hver gang det regner, og det sker vel og mærke ret tit her i Danmark.